1850-03-13

Skovgaard – Museet Mappe 37-3

Kjøbenhavn d. 13 Martz 1850

Kjære Mine. Det er yndigt klart Veir i Dag, men jeg vil alligevel tage nogen Tid til at tale lidt med Dig, ellers frygter jeg for at ogsaa denne Postdag kunne komme til at løbe over uden at jeg fik sendt nogle Ord, jeg har Erfaringen for mig, det er gaaet saaledes 2 a 3 Uger. Hvorledes har Du det? Og I Alle? Det er saa længe siden jeg hørte noget fra Eder, jeg har jo endogsaa hvor længe det end er siden, skrevet sidst, dette maa ikke forstaaes som nogen Bebreidelse, det er jo endog flovet af mig at falde paa, at I kunne troe det, men jeg er dog ikke ganske sikker paa Eder, jeg haaber dog at I have modtaget Brevene fra Georgia og mig, dat. 13 Febr med Fortællinger om Bryllup og Maskerade. Georgia længes efter Brev fra dig, Du skulle dog skrive til hende, jeg ved vel hvad

-2-

der i Veien, det er mindre Tid der mangler hvorvel den kan være knap nok, men Du ved ikke hvad Du kan og vil og tør skrive, hvorledes Du skal faa stillet det sammen, lad det bare fare alle det bliver jo saadant et uhyre Arbejde og Pine, lad det bare fare, alle disse Selvplagerier husk paa at Georgia holder af dig som Du af hende, skriv hvad Du vilde sige om hun sad hos Dig, skriv væk hvad der falder dig ind som hun gjør, og som jeg nu gjør, eller lad saa ligesaa godt rent være at skrive, for hvad kan det hjælpe glæde os at faa et Brev som er et Foster af Besvær, nei vi vil helst have dem med frisk Duft som Tanken har idet den fødes, om det saa var aldrig saa galt skrevet, og om de ogsaa skulle koste aldrig saa megen Umage at læse naar det blot er til at læse. Hvad siger du til dette her? Du siger vel, at det er ingen Sag at snakke,

-3-

det er jo endog det jeg ogsaa siger, jeg har nu snakket mig saa varm og saa hidsig, at jeg er nær ved at blive grov imod Dig, for hør nu, jeg paastaar endogsaa at det er lutter Forfængelighed og Selvkjærlighed hos Dig der ligger bag ved, hvor Du tænker paa Dig selv naar Du skriver og ikke paa os, der har Du det rent ud af Posen, bliv nu ikke vred, saa skjænd igen, men du maa ikke gaa og mule, naa, naa godt Ord igjen. Du er dog min egen kjære Søster. Jeg har ikke [jeg vilde] blot hidse Dig lidt op, hør nu, naar Du nu faar dette, skriv saa straks med det første Indtryk, bed Moder skjænke Theen og hils Jfr. fra mig at hun ikke maa sige et Ord dertil, ellers faar hun med mig at bestille, for nu vil jeg have min Villie, men

-4-

bed dog Jfr for alting endelig ikke blive vred derved, for jeg mener det paa den nydeligste Maade af Verden, men jeg mener det dog, og Den som træder min Villie imod skal jeg nok sætte paa grusomt at straffe. Lev nu Vel alle I kjære, og hils Jomfruen og andre fra Din alligevel Kjærlige og eder alles hengivne Broder Peter

Det gaar godt med mine Billeder, jeg er færdig med det lille af Dyrehaven til Prof. Fenger, jeg er snart færdig med det store af Møen, og jeg er ganske vel fornøiet med disse.- Om vi skal have Krig eller Fred ved vi ikke noget om.