1921-09-14

Onsdag 14 Sep.
Hr. Professor Joakim Skovgaard.-
Det var min mening at jeg efterhaanden vilde sende professoren fotografier fra mit arbejde, men jeg syntes stadig det maatte ændres baade her og der, saa jeg maa vist hellere vente med at vise billeder til jeg kommer hjem, og er helt færdig – saa kan der jo ikke laves mere om, saalænge jeg er her maa jeg stadig se paa det og ændre, - der er selvfølgelig meget der er færdigt, og jeg kunde nok sende fotografier af enkeltheder, - men det er jo alligevel helheden der skal virke og der er i hvert fald endnu noget i hvert billede som maa
●2● [Mappe 82 nr. 5B]
laves om, derfor tør jeg endnu ikke sende billeder.
Grunden til dette brev er derfor mest det at jeg har en bøn til professoren, jeg vil nemlig gerne søge et legat, det ”Kaufmannske” hvortil ansøgning indsendes inden d. 28 Sep. – det er et rejselegat for kunstnere der har gennemgaaet akademiet og søger videre uddannelse ved en studierejse og det er jo netop det jeg i allerhøjeste grad trænger til naar jeg er færdig heroppe, - baade legemligt og aandeligt, - jeg føler stærkt hvorledes dette arbejde udmatter mig, - jeg vil ikke rejse før til foråret, fordi jeg saa
●3● [Mappe 82 nr. 5C]
gerne vil have del i professorens sidste vinter paa skolen, - men saa maa jeg afsted, det er i enhver henseende nødvendigt, - og nu er det at jeg saa gerne vil bede professoren at sende mig en anbefaling, - det er altid pinligt at bede om anbefalinger, og jeg er ked af at skulle gøre det men det er jo nødvendigt, og jeg har ingen, - hvis professoren nu, een gang for alle, vil give mig et saa godt skudsmaal som jeg efter mit arbejde maatte have fortjent, tør jeg nok love ikke at bede oftere derom, da jeg jo i tilfælde denne ansøgning mislykkes kan anvende professorens anbefaling til andre legater, - jeg har jo nu arbejdet i tre
●4● [Mappe 82 nr. 5D]
aar paa dette kirkearbejde, og summen jeg faar derfor er lig nul, den er paa forhaand opslugt af mine egne udlæg og omkostninger saa jeg har ikke en øre, naar jeg er færdig, tillige er jeg udtømt paa legeme og sjæl, og netop det at komme ud og faa ny livskraft vil have større betydning end kan siges, jeg baade maa og vil ud, jeg vil til Italien og studere al fresco dernede, jeg vil lære den glatte overflade, saaledes at jeg er fuldt kyndig i fresco, jeg maa kunne det hele, og jeg længes saa umaadeligt efter at se de gamle mestre, - man skal ogsaa indsende udførlig rejseplan, jeg aner jo ikke hvor
●5● [Mappe 82 nr. 5E]
jeg skal hen, jeg vil bare derned; men før |jeg| ogsaa bede professoren skrive mig en art rejseliste, eller bare navnene paa de byer jeg skal besøge, - de steder hvor der findes det hvoraf jeg skal lære, det maa jo nok blive det samme som professoren har set, jeg kan jo ikke selv skrive rejseliste da jeg slet intet kender dernede, - jeg føler mig meget knuget under denne henvendelse til professoren, jeg ved jo bedst selv hvor optaget professorens tid er, og jeg beder saa meget om undskyldning, for den ulejlighed jeg forvolder, - men jeg ser jo ingen anden udvej, - i al min skoletid har jeg været saa flittig som jeg kunde være, jeg ved jeg bestandig har villet
●6● [Mappe 82 nr. 5F]
give det yderste jeg har kunnet, Sindal kirke er vel nu et resultat, - naar jeg er færdig, af alt hvad jeg for øjeblikket kan, og har lært, men for at kunne gaa videre maa jeg ud, - og dette arbejde er jo kun en begyndelse, - jeg vil saa gerne udrette lidt i livet, - men det kniber altid med at holde kræfterne i gang med viljen. – Jeg haaber inderligt at professoren ikke tager min henvendelse ilde op – jeg er jo allerede i større taknemlighedsgæld til professoren end jeg nogensinde vil kunne glemme.
-Jeg er lidt spændt paa om min opskrift paa [?casein] viste sig god, og om det lykkedes med aftrækningen.
-i ærbødighed
Risebye.
Hotel Sindal. Sindal. Jylland