1887-01-04

Mappe 48 brev nr. 84A

D. 4 Jan. 1887.

Tak for Eders Breve! mine Kjære!

Maaske dette Brev helst skulde sendes til Rom, da det lader til at I som snarest reise derhen, men da I intet bestemt skriver derom, maa det jo til Pompei. Jeg skynder mig at skrive for at give Dig den Besked, jeg kan, min lille elskede Pige! Jeg har ligesaa lidt Tvivl som Izzo om at Du du vil blive Moder, det bedste, der er til paa Jorden. Det afgjørende Tegn viser sig jo først i Midten af den 5te Maaned, naar man mærker Liv og det (er) |kan| endda de første Gange være næsten umærkeligt og med lange Mellemrum. Jeg har hørt om andre, som have det maanedlige hele Tiden* |endog| stærkere end sædvanlig, - saa maa de naturligvis ligge, i det mindste af og til, - men af Erfaring kjender jeg det slet ikke. Det er dejligt at Du er rask, kan taale, hvad Du spiser; det styrker baade Moder og Barn. De smaa pludselige Opkastninger er netop et tydeligt Tegn; mindst behageligt er det naar de komme ved Bordet* og man [?] sig for en hel Forsamling. – Det er rigt Ret, Kim! at Du er omhyggelig, men Du maa ikke overdrive det; jeg er vis paa at Agnete vil være fornuftig; hun kan godt selv tage sine Sager op og endogsaa pille et Par Snegle-

*og alt kan endda gaa godt. *thi intet i Verden er mere uberegneligt.

-2-

huse, naar Du gjør det langsomt og forsigtigt. Strække Armene i Vejret, især med Anstrengelse er værre, men det er der vel ingen Anledning til, Kim tager vel nok Gardinerne ned.

Men nu maa Kim værs’go lade Peter være Peter, især naar han er saa skikkelig, og passe sit eget. Du kan være rolig for at Agnete glemmer ham |ikke| om ogsaa Du fra Morgen til Aften snakker med hende om Dine Billedbørn, hvis ikke de har det paa samme Maade som Peter at de blive sundest, naar Du ikke snakker altfor meget. – Nu har Du jo Øie paa Solen, saa synes jeg ogsaa Du maa kunne samle Dig til at skabe sunde, fuldt udviklede Billedbørn, og Tanken paa Agnete og Peter skal ikke hæmme, men fremme. Ja, nu haaber jeg at det gaar bedre i Rom!!!

Du maa ikke tro, kjære Kim! andet end at jeg nok kan forstaa at det meget, som har fyldt Dig maa have afdraget Tankerne fra Din egentlige Opgave, men nu er jeg ogsaa sikker paa at det igjen vil gaa for Dig. –

Fader har sovet, mens jeg har skreven alt dette; nu sidder jeg nemlig igjen heroppe ved hans Seng og denne Gang er det Maven, som jo især er hans svage Punkt. Han har været saa dejlig

-3-

rask hele denne sommer og Efteraar, - den Tur med Halsen var ingenting – og vi har havt en dejlig Jul, som Børnene vist fortælle videre om. Nu skulde vi endogsaa til at nyde lidt Selskabeligheder, var bedt til Pipers, jeg med, til Warmings og Rathsachs, men jeg vil være lykkelig uden Middagsgilder, naar vi maa faa dette godt overstaaet. Til Pipers kom vi, det var i Søndags og Fader holdt 2 Taler, sang Skaal ved Bordet og Glunter efter, men om Natten blev han daarlig, skjøndt han med sin sædvanlige Afholdenhed, hverken havde smagt Is el. Kager. Ja, han har da før havt det værre, for han har kun lidt el. ingen Feber og har Interesse for Omverdenen, hørte alle Eders 3 Breve (Aggersborg med,) og gav sit Bifald tilkjende ved hver af Joakims Morsomheder. Fader beder om jeg vil hilse Eder! –

”Onkel A.” som igjen var her igaar, var saa glad over at I vidste at vi vare samlede her lille Juleaften. Ja, vi havde da ogsaa begreben at Pinden

-4-

skulde holde paa Billederne. Men det var rigtignok ikke efter Aftalen at Vejret var saa skidt i Pompei, saa maa jeg nok sige at det gode Vejr til Pestumturen var et Svineheld! Det var naturligvis de Guirlander af Roser, som Kim pralede af paa et Brevkort, som gav os Ideen om de mange Blomster; men at Hjulsporene knagede forundrede mig, har Du bare varmt nok Tøj til Vinteren! ja i Rom maa (Du) I da kunde faa hvad (Du) I trænger til. – Vi vidste nok, hvor I boede, det havde Fr. Bech beskrevet os lille Juleaften. – Johanne fik skoldet sit Ben, fordi hun havde en Kjedel m. kogende Vand i Haanden, da hun faldt om; det er dog første Gang hun er kommen til Skade, hvad Moster Hanne altid har været saa bange for; fra først af tog hun ikke videre Notits deraf, men saa blev det jo saa galt at hun maatte ligge hele Julen over. Men hun og Jakob har nok moret sig sammen alligevel. Jakob kom Juletorsdag Kl. 5; han ligner ganske sig selv, ler og snakker lidt mindre, men det klæder ham godt; han er rigtig sød! og sidder herhjemme altid. –

Jeg er glad ved at I beholder Izzo og ikke skal have en ny. – Nu seer jeg adressen til Rom, som jeg sprang over før. – Bare jeg nu har svaret tilstrækkeligt paa Dine Spørgsmaal; jeg kan ikke finde paa mere, lad det bare roligt gaa sin Gang; Gud ske Lov! at Du er glad! der kan tidt følge tungt Sind med som ikke et til at behandle; men jeg har

|altid været glad og haaber ogsaa at min Pige skal være det. Godt, velsignet Nytaar|

|Jakob|

Mappe 48 brev nr. 84B

Søde lille Agnete!

Det gaar da saa slideligt med Faer. Naar han ligger stille er der ikke mere Smerter i Maven og den er nu blød igjen. Jeg skal hilse Dig mange Gange fra ham! I 2 Dage levede han af bare Is, men heldigvis fik han saa Lov til 1 Theske Vin hver Time, som han nu faaer paa 3die Dag, igaar blev der tilføjet en Theske Havresuppe hver Time og idag 2 smaa Kopper Sagosuppe i Løbet af Dagen. Du seer at vi kan være forsigtige ligesaa vel |her| som i Civita. Han sover en hel Del, men er ret livlig, naar han er vaagen. Har Joakim lavet den pene lille Kasse, som Eders Gaver vare i? Den har Axel lavet smaa Rum i til Søm til Faer, det morede dem begge 2; der kan være 8 forskjellige Slags Søm i. Idag har Jens Lange fra Faurholt været her. Han skal spise hos os imorgen. De 3 Brødres Sønner sad i dag og passiarede nok saa net. Nu er da Estrup* solgt og Familien har atter

*som tilhørte Jens’s Svoger, der var i Færd med at gaa Fallit.

-2-

2) Idag maa Du nøjes med dette fine Brev og et Kys fra

Moer.

Hils Kim!

1) altsaa ikke tabt noget der. Gjælden i Faurholt er hele Familien bleven enig om at eftergive Jens.