1885-01-01

Mappe 47-42

1. Januar 1885

Ernst Trier

Vallekilde- Folkehøjskole,

Svinninge på Sjælland.

Kære hr. Skovgaard!

Det er rigtig udmærket, når man som jeg i dag skriver til Dem på årets første Dag, og derfor har det ligesom givet, at brevet skal begynde med

Glædeligt nytår.

Da at kunne lægge et ligesom særligt indhold deri ved at føje til:

Til lykke – i anledning af Deres Forlovelse

Jeg beder Dem bringe Deres fæstemø hilsen fra mig og hendes forældre og så tak for det lille kort, hun for nylig har sendt mig.

Viggo Pedersen har nok fortalt Dem at jeg har anvendt ikke lidet på at få vore skolestuer istandsatte og indrettede efter arkitekt Nyrops

-2-

tegning. Jeg tvivler ikke om, at De vil synes godt derom, når De får dem at se.

Men nu passer ingen af de billeder vi hidtil har haft i vor [store] skole-stue mere dertil.

Da jeg spurgte Viggo P til råds i den anledning |sagde han] Nu skal jeg sige Dem noget: Efter Nytår kommer Joakim Skovgaard i længere tid ud til mig, så tager han nok| ned til Dig, han vil bedst kunne både råde og hjælpe Dig.

Og glad var jeg, da han fortalte mig at De nok vilde hjælpe mig, og at De allerede derfor havde været hos min broder for at se på Evalds billeder der.

Men hvad sker!

Så bliver De forlovet og kommer ikke i længere tid, men kun på kort besøg til Skamstrup!

Efter samråd med Viggo P. skriver jeg så dette til Dem:

Opgiv dog nu ikke at komme hertil! De

-3-

De glæder jo så mange flere end mig ved at hjælpe med i denne sag!

Jeg foreslår Dem nu, at meddele mig om, når De tager til Skamstrup og beder Dem sammen med Deres fætre tage med morgentoget til Mørkov. Der vil så Viggo P. støde til og sammen med Eder tage med Postvognen (dagvognene) lige her til, så kan De være her kl. 1½. her bliver De så – lige så længe De vil – men mindst til næste dags morgen. Når De så vil herfra kører min vogn Eder alle 3 til Skamstrup.

Først tænk har jeg tænkt mismodigt: når en bliver forlovet, så gør han nu ikke sådan noget, din sinke.

Men så har jeg tænkt bag efter modigt: Når man er glad, kan man mere end ellers, og så nænner man ikke at gøre andre bedrøvet og en del håber jeg, at få en forbundsfælle i Deres fæstemø; hun vil næppe sige nej, når

-4-

jeg indbyder hende til et besøg her en eftermiddag – når det virkelig ikke gælder mere! Så skal De se, hvor hyggeligt vi har det i vinter med vore henimod 200 karle.

I al fald venter jeg nu et par linier til svar – og ikke sært – et godt håber jeg nok.

Venlig hilsen fra Ernst Trier