Menu

Skovgaard

1896-05-01

Afsender

Agnete Skovgaard

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard er på vej hjem fra Grækenland, og Agnete Skovgaard skriver derfor et brev, som hun håber træffer ham i Berlin.

Transskription

Mappe 53 nr. 108

Store Bededag 1ste Maj 96

Kjære Ven, ja saa vil jeg da begynde paa et Brev som skulle se at træffe Dig i Berlin paa en lykkelig Hjemrejse, gud give Dig det. Aa hvor jeg længes nu, jeg tænker denne Uge bliver lang for mig for jeg tænker jo bestandig paa at faa Dig hjem ligesom i de første Dage efter Din Afrejse paa, at Du var borte. Men jeg har for resten meget travlt, saa det er lige det, jeg kan naa det inden Du kommer hjem, det er ganske daglige Ting saasom sætte Linning paa en Kjole til vask o.s.v. I dag besøgte jeg Gregersens det syntes jeg jeg vilde inden Du kom hjem. Fru Gregersen har været meget deltagende hun har holdt Regnskab over Dagenes Antal siden Du rejste. Jeg var ogsaa paa Thorvaldsensvej, nu var Fader oppe i Stuen efter Frokost,

-2-

Jeg maa vist sende dette Brev i morgen. Morgen kan jeg maaske gaa til Madsen. Gid Du nu maa træffe Th. Pedersen Lørdag. Jeg vil nu hen til Madsens, og hen og kjøbe 10 Øres Brevkort for at skrive til Niels, jeg er blank for hvad jeg skal skrive for jeg glæder mig bare til Du kommer hjem. Igaar Aftes kom Kristine hjem og nu vil de bytte arbejde, jeg svarede det maatte vente til Du kom hjem, de vil sige til næste Maaned, skønt jeg tror nødigt jeg gaar ind paa det, jeg glæder mig til Dine Billeder om ogsaa de er svagelige. Vi har Anemoner i Skoven og store blade paa Kastanien store knopper paa Tulipanerne o.s.v. og en Svale gjør ingen Sommer men Johan Thomas har set en og jeg har set en, der bliver 2. Din Kone

Fakta

PDF
Brev
København

Mappe 53 nr. 108