1895-09-08

Mappe 52 nr. 14

Østrøø 8. Sept. 1895

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27, København Ø

Kjære Hustru! Nu skal Du nok snart over til Øen at spise, og klinke med faster, når Holten har sagt nogle pæne ord. Jeg tænker i får det hyggeligt. Jeg sidder også her og venter på maden, Laurells er endnu ikke kommet fra kirke. I morges regnede det, da vi havde spist, var det dog tørvejr, så jeg foreslog Larsen en tur, Vi drev så af, jeg havde nærmest tænkt at vise ham skjærbæk og Døvens klipper, men da vejret lysnede lidt mere, syntes jeg vi kunde ligesågodt gå til Hvalasjøklippen, og det gjorde vi. Vi havde resten af min rejsemad med, den nød vi der, nu er blot vinen tilbage. Vejret er nu bleven solskin og blæst og jeg

|Skal hilse fra Larsen, han vil gerne stå fadder.|

-2-

Begynder at længes efter arbejdet.. Det store billede fra Kirken kan jeg vist umuligt få færdigt, men her er to billeder fra åen ved kværnen, og et som jeg havde med samme Steds fra. Det ene af de her oppe er for resten ikke fra selve åen, det er det gamle engelske glansbillede, ved Du. A, propos! Det ser stærkt ud til at Laurells lille datter ”Lilla” snart skal have en søskend.

Tonen er ganske rar, ikke videre udpræget. – Nu har vi spist, rar kold hare og så rødgrød og siden har vi været nede på Dagsåsklippen, det begynder at rende rundt for Larsen, han ved ikke hvad han skal vælge at male. Han blev for resten meget indtaget i Kirken, set fra klippen, det er det eneste motiv jeg har hørt aflokke

-3-

ham et udbrud, sådan et ordentlig et.

Det [??] er her endnu, ellers er her småforandret en del, flere [??træer] fællede, de nyere blevet større med bare stammer, ikke længere som buske. Især ser forandringer nedenfor haven, hvor søen var næsten ganske skjult, der er hugget meget ud så søen ses, kun dækker toppene bagrundsbakkerne.

Er børnene gode? Hvordan går det med pigerne. Kjære A! nu har jeg fået Dit bedrøvelige brev, og siden været ude at male, for at komme mig på det. Jeg fristes naturligvis til med Laurell at sige ”Fruentimmere æ rajnt umøelige” for nu har de knaldet mig to klapper, når jeg har været væk, jeg må se til at herefter få mine ting, navnlig klapper forsikrede mod Fruentimmere, om der findes assuranselskaber mod [?Lyst]. Imidlertid beder jeg Dig trøste stakkels Johanne og

-4-

for resten lade klappen være til jeg kommer hjem. Men slip ingen fremmede ind i malerstuen for nu ligger vore skatte (de arvede og forskelligt andet) for slet gemt.

Jeg er imidlertid kommet i arbejde, så jeg ikke har tid at gå hjem til kaffe, jeg bliver desårsag alt for sulten, jeg må se at få mig en bid brød med en anden dag. Imidlertid tænker jeg mig at komme hjem den 20de om aftenen, og så beder jeg Larsen til fadder. Men kniber det, så bliver jeg til den 25de, det bliver altså således at jeg komme hjem onsdag aften, efter den 22de. Har Du bedt Fru Maribo? Har Du hittet på bedre navn? Beder Du Fru M, må det være med de bedste hilsener fra mig med. Snak bare ikke med Langsted. Du skal have et Kys fordi Du fornuftigvis ikke er så hemmelighedsfuld som Ingeborg. Sig mig blot om brevet fra Mandø på nogen måde kan udlægges således at jeg selv

|skal kopiere billedet. Gem det ellers godt og vis det til Rohde, hvis jeg sender Dig ham på halsen. Den rare Fru Lemann, hvis det er et af vore billeder hun har solgt. Og hav det så godt og tag det med ro og hils børnene, Caro og Pigerne. Sig til B at jeg er glad når de er søde.|