1847-03-21

Kjære Moder Skovgaard!
Det er, hvis jeg husker ret, første Gang jeg skriver til Dem, og, desværre! det er i en lidet glædelig Anledning. Gjennem mine Forældre vil De have hørt vor kjære Adolphs Død; den har smertet Dem og Deres, saavelsom vor gamle Veninde, Jfr. Broe, det veed jeg. Mangen sorgfuld Time have det sidste Aar bragt os, men denne Sorg er den største. Gud give navnlig min stakkels Kone Styrke i hendes dybe Bekymring; hvad der mildner denne er Tilværelse af de 3, vi haver tilbage, som Gud lader os beholde!!
Vor sidste lille Dreng er i denne Tid en sand Velsignelse for os; Beskjæftigelsen med ham er hendes bedste Adspredelse. Gud være takket, som gav os ham, før han berøvede os vor Førstefødte. Saa gjerne ønskede jeg yde min kjære Gusta en Glæde,
●3●
der kunde [Overstreget: sige at] ligesom knytte sig til den stedfundende Sorg, og en saadant er det jeg her gjennem Dem og ved Deres gode Søn vilde berede hende.
Sagen er denne: Vi ønskede ikke at berøve vore Forældre og Søskende Adolphs Portrait, som Skovgaard i sin Tid var saa god at skjænke os; paa den anden Side veed jeg jo nok, at hun gjerne, inderlig gjerne vilde eie et saadant Minde. Indlagte Brev til Deres Peter – jeg kjender ikke hans Adresse – udtaler derfor det Ønske og den Anmodning, at han vilde endnu engang male vor Adolphs træk efter |det| tidligere saa vel trufne Portrait; med det vilde jeg da berede min Kone en glad Overraskelse, helst til hendes Geburtstag, om det kunde skee. Jeg veed nu ikke, om Skovg. kan faa Leilighed dertil, at han vil det, derom tør jeg efter hans tidligere Velvillie imod os være overbevist. Turde jeg bede Dem snarest muligt at tilstille Deres Søn det indlagte Brev?
●3●
Med Deltagelse have vi gjennem Fader hørt Efterretninger om Dem; Gid Deres og Jomfru Broes Helbred idetmindste maatte være nogenlunde god! Gid vi, især under disse sørgelige Omstændigheder, være baade Dem og andre gamle Venner nærmere; Ogsaa det er et Savn, ikke af de ringeste. Dog, der kunne komme bedre Tider; En tidligere Lykke og Tilfredshed kan med Guds hjælp igjen vende tilbage: i vore Børn er jo dog et Middel dertil beredt os. Paa Lørdag bliver Ad. begravet; hans Sjæl var Reenhed; hans sidste Lidelser viste Exempel paa Taalmodighed og Kjærlighed; Gud velsigne hans [?]!
De bedste Ønsker for Dem og Deres! Jfr Broe derunder indbefattet
Deres hengivne
Jensen

Vildslev [?] 21 Marts 1847