1866-06-08

Fru Georgia Skovgaard

Rosenvænget No 27

Kjøbenhavn

Jønkøbing 8. juni 1866

Kjære G! igaar Aftes Kl. 8 omtrent kom vi hertil jeg rigtignok jeg rigtignok af ofrende til – ikke Neptun men Pluto maa det vel være, ud af Vaggonvinduet, og saa paa hovedet i Seng, hvor jeg sov fast og godt til Kl. 5 imorges, jeg vaagnede frisk men lidt flou, hvilket dog straks fordreves med The og Anchiovis; det kom af de 2de anstrængte Dage og den liden Søvn i de 2de sidste Nætter, det var kjendlig, thi det var Søvnen som hjalp.

Ja, anstrængende var Touren igaar, men jeg kunde ikke lade være at se ud ad Vinduet igjen paa Landskabet vi foer igjennem, Smaaland er ellers noget ensformig og der kunne jeg gjerne have sovet, men jeg følte dengang ikke trang dertil.

Denne Upasselighed var Skyld i at Lehmann opsatte Reisen herfra til i morgen, men det har vi ikke havt Aarsag til at fortryde, vi gjorde i Formiddags en Tour et Bjerg nogle Mils herfra af Magnet Jernsten

•2•

hvoraf jeg har en lille stump i Lommen til [?] Det var en meget skjøn Tour dertil med bestandig afvigende Udsigter, men Udsigten fra Toppen af Bjerget var Glands[?], den sagde Lehmann at han ikke vilde have regnet for noget, og Capt. L som reiser som Geolog med Hammer og Meisel i Lommen, han bankede istykker og puttede i lommen saa hvis han bliver saaledes ved, gud ved hvorledes han skal faa det hjem. – I Eftermiddag har vi beset Byen og gjort en spadseretur til et nærliggende skjønt Punkt, hvorfra vi havde en smuk Udsigt over Wætteren, fra vore Vinduer har vi den for resten omtrent lige saa kjøn. I morgen Formiddag skulle vi gjøre en Udflugt til den anden Side, og saa kl. 12 med Dampskib til Motala ogsaa videre jeg ved ikke hvorhen, men Du

•3•

vil næppe kunne vente Brev fra mig nu før jeg kommer til Stokholm.

Nu drak vi The [?] 9 3/4 og jeg fuldfører dette ved Dagslys. Lehmann bad mig hilse og sige at Forholdet imellem os er ordnet paa den Maade at han har overtaget den Myndighed over mig, som Du ellers udøver. Han sagde ellers nu, at han har bestemt Routen fra Motala lige til Stokholm hvor Opholdet saa bliver 10? Dage, og saa derfra til Gefle og vider.

Skriver Du straks Poste restante til Stokholm kunde jeg maaske faa det alligevel, det ere længe uden jeg hører fra Dig – her blev jeg afbrudt ved at der under vore Vinduer nede i Haven blev sunget ”Der er et yndigt Land” vi gik derned og fik flere deilige firstemmigs Sange (danske) atter den yndigste Aften og de synger endnu. Lev nu vel min kjæreste G og kys Børnene fra mig .Din Mand