1895-11-10

Mappe 52 nr. 24

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27, København Ø

Viborg 10.11.95

Kjære Kone. Tak for brevet, det var rart med de ture med børnene, mon J.T. ikke kan tages så tidlig ud at han endnu er frisk, og så komme en tur i sæng når vejret er godt. For resten anbefaler jeg forsigtighed. Tak for du har bedt Fru Ulrich se efter [??Anticforeningen].

Det var rart Thoralfs vilde se os, jeg glæder mig til at se dem. Sørgeligt med Karl Madsens indbydelse. Nej hvor det regnede den dag jeg var hos la Cour. Her skinner solen og vi snakker om gamle dage, og om nye. Gjersings er ikke i byen. Jeg begyndte mine domkirketure med en gang til gudstjeneste. I aften er den oplyst. Vi sang to salmer hvori forekom linier der passede til mit arbejde, til at begynde det med, nemlig første vers af ”Hil dig Frelser og Forsoner”! Og så de to ”Hvor dejlig skal Guds Kirke stå”, salmisterne har jo ikke ment billeder med ”rosenkransen”, eller at det er den synlige kirke som skal stå dejligt, men jeg mener at han har lov at tage det med. Hvordan det for resten skal gå mig, det må jeg lade i Guds hånd og gøre mig umage, jeg synes at kirken trænger hårdt, at det nu er værre end jeg huskede det. Kirken kan da holdes nogenlunde varm vinteren igennem, det er et stort gode. Arkitekten skal være en dygtig, rar og kristen mand, men han kommer først i morgen eller i over morgen og ham vil jeg snakke rigtig med i alt. Jeg bor i et rart værelse mod vest (derom kirken) hvor der varmes med tørv, ellers holdes her en glubsk varme. Hos bispen hvor jeg var oppe og havde en lang god samtale, var der for varmt. Giersings er ikke i byen, så dem får jeg nok ikke at se. Bispen var noget bange for at jeg egentlig ikke holdt af skønhed, men er blevet en del beroliget. Lev vel og lykke med arbejdet med børnene, læser de noget? Mange hilsener nu skal jeg over i den oplyste Domkirke. Din Mand