Menu

Skovgaard

Ca. 1866

Modtager

Dokumentindhold

Georgia Skovgard skriver om D.G. Monrad som har i sinde at rejse til udlandet og nyde sin pension dér.

Transskription

Mappe 4 brev nr. 19

Fredag

Min kjære lille Mand!

Mon Du ikke trænger til lidt varmere Strømper? Vi længes en heel Deel efter Fader, ja! jeg trænger til at passiare en Dagstid med Dig, kan det ikke lade sig gjøre?

Mon Du har hørt noget? Ja! Viggo og Olga er da blevet forlovede, det vil sige, det er deklareret. Men uh! nu kommer der noget fælt! Monrad har søgt og faaet Lov til at nyde sin Pension i Udlandet paa ubestemt Tid. Han har i Sinde, (jeg veed ikke om jeg skal lee eller græde, jeg har en krampagtig Tilbøjelighed til begge Dele), han har i Sinde at reise, at udvandre med hele Famillien, kjøbe Ejendom et eller andet Sted i Amerika eller Australien, og saa, tænk bare vil de gaae i idyllisk Oprindelighed og være baade Herskab og Tjenestefolk. De unge, siger Olympia, er naturligvis lokkede med Giftermaal. Viggo opgiver Studeringerne og tager i Sommer over paa Fru Frederiksens Gaard, for at sætte sig ind i Landvæsenet. Olga har skrevet til Olympia, at for Monrad og Viggo er der dog ingen Beskæftigelse herhjemme. Hvad synes Du; mon ikke en Vanvidets Aand er faret i ham. Men jeg vil hellere vente til vi sees, det er ikke noget at skrive om, det er ikke værdt at tale derom, med mindre Du hører det fra andre.

Min Skrift er nok endnu daarligere end ellers, men jeg kan ikke nægte, at min Haand ryster lidt.

Vi har det godt, Tøsen hilser paa det kjærligste.

Din Georgia.

I Aften gaaer jeg til Høyens. Tante Gitte ønsker det

Fakta

PDF
Brev

Georgia hilser fra "tøsen" - det må være Susette Skovgaard, som er født i 1863.

København
D.G. Monrad

Mappe 4 nr. 19