1862-10-09

H: Professor P.C.Skovgaard
Hôtel des hautes Alpes
Rue Bichelien
Paris

Den 9de October |1862|
Min kjære Mand!
Jeg fik ud af Høyens Brev til Tante Gitte at, dersom jeg vil være ganske sikker paa, at et Brev endnu skal træffe Dig i Paris, maae jeg ikke vente længere med at sende det bort, derfor gjør jeg det, hellere end at vente paa Dit Brev, som vel nok kommer imorgen. Du maa da endeligt sørge for, at jeg faar at vide hvad Dag Du kommer, og ogsaa hvad Tid, selv om Du saa blev nødt til at telegraphere fra Hamborg, for Du kan jo nok vide, at den Dag bliver spændende for mig; og kom saa bare ikke Kl. 12 om Natten, men lad det blive saa tidligt paa Dagen som muligt, at Du kan træffe baade Drengene og mig bedst oplagte; om Aftenen Duer jeg ikke meget.
Ja, komme maa Du nu i næste Uge, for imorgen flytter Marstrands ind, og Din Onkels gjør reent alt hvad de kan, saa det varer ikke mange Dage; heldigvis bliver Lehmanns Maaneden ud, saa er her dog Nogen i Nærheden, men Du kan dog ikke undværes længere, kan Du nok indsee. Det tegner virkeligt til at Haven kan holde sig nogenlunde skjøn til Du kommer; paa enkelte kolde
●2●
Regndagene nær har vi et yndigt Veir, saa varmt at jeg kan sidde ude, rigtignok i Solen, men det er jo dog yndigt alligevel. Stranden er saa deilig blaa i dag! Ak, der tales om en Lakei, der seer paa Nabogrunden; bare det maa være en skikkelig Lakai, som vil tage lidt Hensyn til sine Medmennesker; Du maa da have fat i ham dersom det bliver til Alvor; Vaage Petersens vil nok meget gerne sælge, det kniber nok for ham. Bare det ikke bliver en Karre til mange Familier. Det nyeste nyt i Rosenvænget er ellers, at der er kommer to Trandlygter, een ved vor Laage og een hos Hansens, der i alfald gjør Gavn som Fyrtaarne, men som naturligvis ikke er tændte naar det er Maaneskin i Almanakken. Det er da altid at gaa fremad, om end ikke just at følge med Tiden.
Aggersborg har faaet en Flaske Vand med, som han har lovet at undersøge, jeg er bange for at vi maa Tye til Vandvæsenet, for endnu er det ikke til at drikke, men nu er det jo godt vi faaer at vide, om der er noget usundt ved det. Jeg har en Bekymring, heldigviis kun af de smaa, men kjedelig nok; bitte Niels har i lang Tid ikke sovet
●3●
roligt om Natten, han skal noget ogsaa vil han grumme gjerne have en Haand at falde i Søvn med, og det varer sommetider temmeligt længe, men, naar han bare har Haanden, ligger han ganske stille; men kan Du holde saadan noget ud? Jeg kan naturligviis ikke hjælpe ham. Det var meget uhyggeligt om Du skulde op paa Gjæsteværeset; vil Du ikke nok prøve det, hver Nat er det da heller ikke og jeg haaber bestandigt paa, at det er en Periode som faar Ende; men skriv ligestrax hvis Du vil ligge deroppe. Det er en yndig Tanke at det er sidste Gang jeg skriver til Dig og, at alt nu snart kommer i sin gamle Gang her hjemme. Glæder Du Dig? Joakim tegner Stads, der skal hænges over Gadedøren, naar Du kommer; han har forskjellige Planer; jeg er bange for at hele Stadsen bliver tre glade Ansigter her inde i Stuen. Nu skal jeg ud og gaae min lille Tour; det gaaer saa smaat men det gaaer dog, og deiligt er det, at det er varmt nok til at sidde for det maae jeg saae tidt.

A rivederla
Din G.