1854-09-01

Humletoft d 1ste Sept 1854.

Tak for Dit Brev, min egen kjære Georgia, det glædede mig at høre at I levede hyggeligt og paa et sundt Sted; thi naar man paa en saa lang [Overstreget om] Frastand læser om de Tusinder, som Cholera pludselig feier bort fra Jordens Overflade, kan der nok gaa lidt Ængstelse over En naar Tanken paa, at de bortreiste Kjære muligen er paa et af Brændpuncterne. Jeg kan ikke beskrive Dig Adas Glæde over Skovgaards Brev, hun blev ildrød og kunde næppe faa Ordene frem, at der var Brev og Billede til hende. At vi Alle glædede os over det, kan Du vel begribe. Det er strænge Tider kjære Georgia, jeg har ofte i disse Dage tænkt paa Din velsignede Fader; hvad mon han vilde have sagt til at Clausen samler Professorne for at raadslaa med dem om de skal flygte eller blive paa deres Post paa Rigsdagen og Resultatet blev at Clausen løb og
●2●
tog den fortræffelige kundskabrige Larsen med sig tilligemed den republikanske Bjerring; ja nu kan de sidde fast i deres respective Embeder; men de kan dog umulig befinde sig vel efter et saadant Skridt. Larsen forklarede ganske troskyldigt at han havde 8te Børn og havde faaet det 9de inat. I øvrigt taber rigtige Mennesker ikke Modet, det maa vel briste eller bære dennegang, bedre at det brister end at Grundloven bliver stjaalen, det synes jeg maa være klart. Foreningen til at værne om Grundloven, havde Møde i Casino i Tirsdags. Det gik fortræffeligt, 2000 Mennesker vare forsamlelede der, Fenger var Dirigent. Der blev taget adskillige Bestemmelser, jeg har meest hørt om den at oprette et Fond for afskedigede Embedsmænd. Flere Grosserer tegnede sig for 1000 Rdl strax. Igaar, Torsdag, var der tegnet for 10,000. Jeg fortæller dette for at trøste Dem med, at Stemningen dog ikke er saa ligegyldig og slap, som mange af vore Pessimister udspreder. Moersomt, eller maaskee sørgeligt er det at høre Folk som man regner
●3●
til de Udviklede og Liberale, forsvare Cl og de Andre, de fortæller En da som noget ganske Nyt at Mennesket have en Mund og trænger til Næring, men glemme ganske at Mennesket ikke lever af Brød alene, men vilde man indvende det, saa vilde de naturligviis, svare nei det er Ulykken, det vil have Kjød med, og Kjødpriserne er uforskammet høie, ikke at tale om Æg Flæsk og Smør. Hvorledes vi have det paa Humletofte veed Du vist fra Hansens, jeg have megen Længsel efter at vise Eder Egnen her, jeg frygter ikke for at I komme fra Italien saa stærk er min Tro paa Humletofte og Omegns Skjønhed. Da jeg ikke har mere Tid til at skrive vil jeg før sende disse Linier medens de ere friske thi lader jeg det ligge kunde det let blive saa gammelt at jeg ikke havde Lyst til at sende det afsted. Ved at løbe igjennem hvad jeg i en flyvende Fart har skrevet, seer jeg jo nok at dette burde være en Klak og Du burde have et Brev. Men tilgiv mig for denne gang.

Din
Emilie