1849-08-21

Mappe 3 nr. 8
Til
Hr. Landskabsmaler Skovgaard
Provst Ingerslev på Liselund
pr. Stege
Kjøbenhavn den 21de August 1849

Da jeg igaar kom hjem, fandt jeg min Stue spækket med Blomster og et nyt Tæppe paa mit Bord; det havde den rare Suse (Du kjender hende dog under den Benævnelse) gjort. Foruden det laa der en lille Seddel til mig med en Indbydelse fra Magdalene til iformiddag, Fru Krebs havde lovet at komme der. Jeg kommer nu lige derfra, og har havt det overmaade hyggeligt og rart, jeg kunde meget godt lide Fru K., desværre fik jeg ikke lille Axel at see og faaer det heller ikke, da de skal reise i Eftermiddag, saa det var paa høie Tid jeg kom hjem, naar jeg endnu skulde træffe hende. Imorges, fik jeg dog det Bedste af Alt, dit Brev! Du kjære velsignede Ven, hvor det dog er en Glæde at høre fra Dig.
Carlo er lidt herovre i denne Tid, jeg saae ham lidt imorges; naar han saadan kommer og jeg i lang Tid ikke har seet ham, saa føler jeg, at jeg i Grunden holder meget af ham, det er mig altid en Glæde. Han lod til at være munter og fornøiet.
Onsdag Aften.
Det myldrer inden i mig, bare jeg havde Dig hvor jeg saa skulde tale med Dig; men jeg er bange det gaaer som altid, jo mere man har at sige jo mindre faaer man sagt. Det er Jonnas Fødselsdag i dag, for et Aar siden var det en underlig Dag for mig. Det var netop i den Tid Winther var saa overmaade slet, saa vi næsten ikke troede vi havde beholdt ham. Paa samme Tid ventede vi Fru Lundby i et Besøg til Byen, vi havde længe ventet hende; jeg glædede mig ubeskriveligt dertil, det forekom mig dengang som den største Glæde jeg kunde tænke mig. Jeg var inderlig bedrøvet i

●2●
de dage, Rikkes Sorg gik mig nær til Hjerte; det forekom mig at jeg selv nok kunde bære mere Sorg naar kun hun maatte skaanes, jeg bad en Bøn, inderlig og brændende, til Gud; det Meste jeg idet Øieblik kunde offre var, ikke at see fru Lundby, jeg bad skjænk mig ikke den Glæde, men lad Winther leve. Det var paa Jonnas Fødselsdag, at jeg hørte Fru L kom ikke, i detmindste ikke for det første, jeg var hos Jonna om Formiddagen og maatte love hende at komme igjen om Eftermiddagen, jeg gik først hen til Winthers; for ikke at forstyrre ham maate man ikke ringe, jeg bankede, men blev ikke hørt, jeg maatte gaae igjen, hvor jeg led! Taarerne qualte mig. Jeg gik saa hen til Susette for at faae hende med ud til Jonna, hun vilde nødig, men da hun saae hvor haardt jeg trængte til at have Een hos mig der forstod mig, saa gik hun. Hun overtalte mig til at gjøre endnu et Forsøg hos Winthers, det lykkedes, vi kom ind. Vi traf glade Ansigter, han var meget bedre. Aldrig kan jeg glemme den Overgang fra den dybeste Smerte til den inderligste Glæde, den Taknemmelighed jeg da følte. Er det barnagtighed, er det overspændthed? Jeg troer det ikke; jeg er overbevist om at Gud havde hørt mig, jeg havde en Følelse, som havde jeg været Himmelen nærmere.
Den samme Dag er nu saa igjen; iformiddags var jeg først hos Fru Lundby, hvor jeg blev mødt med inderlig Kjærlighed; saa var jeg hos Jonna; og iaften har jeg været hos Rikke. Winther er saa rask, Rikke saa glad, Alt var saa deiligt; jeg selv var gjennemtrængt af Glæde og Taknemmlighed;

●3●
Gud har som ofte hørt min Bøn, altid har jeg følt hans kjærlige Beskyttelse; men forunderligst af Alt forekommer mig dog den ubeskrivelige Lykke han har skjænket mig, langt større end jeg fortjener.
Jeg har saa mange Hilsner til Dig fra Fru L. Hun er saa glad over at være kommet hertil; Den gamle Tante har det ganske godt, hun bad mig ogsaa hilse Dig.
Fru Krebs bad mig spørge Dig om Du vilde besørge Odin over til dem, hun mente det var bedst, at en Gibser pakkede den ind; og at den saa blev sendt med Skibsleilighed. Er det Noget jeg kan besørge, saa sig mig Besked derom.
Fru Höyen var meget vred fordi jeg forrige Gang glemte at hilse Dig fra hende, jeg vil derfor skynde mig at gjøre det medens jeg husker det, både fra hende og Höyen.
Jonna bad mig sende Dig en rigtig venlig Hilsen; hun var meget elskværdig, men tillige var der Noget melankolskt udbredt over hende, som gjorde mig ondt.
Thorsdag Morgen.
Jeg har haft Bud hos Din Portner, men der var ingen Breve kommet til Dig.
Jeg synes Tiden gaaer saa langsomt, og at det kan ingen Ende tage med August Maaned, og dog kan den langtfra slaa til, til hvad jeg skulde have udrettet. Jeg er nu ved at indrette et Værelse til Titus, det skal være en Overraskelse til han kommer Hjem; Det morer mig uhyre meget at indrette, det har jeg vist Arvet efter Moder, for hun var allermest i sit S (jeg ved ikke hvordan den Talemaade skrives, for det kommer nok egentlig af det første) naar hun kunde gaae og pusle og indrette og hygge om os. Fader har det bedre, men dog kun saa saa.
Din Georgia

|Du skulde see at faae fat i Wegners Bog om Hertugens Brev, nu er den ogsaa udkommet på Dansk, den var god at læse derovre. Hvis Du ikke kan faae derovre, saa sig mig det, saa vil jeg sende Dig den.|