Ca. 1859

Mappe 11 nr 36

Melodi: Komme hvo som komme kan.

Til de Dødeliges Held

Blev Apol forjaget

Fra Olympens høie Fjeld,

Hvor han kun blev vraget;

Og mens han paa Jorden gik,

Pøbelen ved ham dog fik

Nogen Smag paa Kunsten!

./.

Kloge folk flux førte op

Et chinesisk Tempel,

Hvori Mandariners Trop

Fik et eget Stempel.

Viismanden Confusius

Aanden er, som i det Huus

Mest sig aabenbarer!

./.

Viismanden er ikke dum;

Kunsten snildt han lønner.

Muserne kan ei faae Rum

Meer, for deres Sønner,

Som nu der Fribolig har.

Viismanden er ingen Nar,

Seer paa det Reale!

./.

I det store Sneglehuus,

Mellem Kunstens Jenser,

Viismanden Confusius

Himmelrigets Grændser

Maaler med sin Tommestok,

Raaber: ”Vi af Kunst har nok –

For vor Enkekasse!”

./.

”Vi copiere vil Parnas,

Her i Confusionen!

Jens maae være vor Bajads

Han angiver Tonen.

Gertner vi anskaffe os,

Midt i Haven staaer en Klos,

Ballast maae ei mangle!”

./.

”See vor Troels Laurbærlund,

Sødt han os husvaler.

Hornbek faaer et lille Blund

Mens der holdes Taler.

Grønbæk tripper som Merkur,

Og som en chinesisk Muur

Jerichau opstilles!”

./.

”Vi constituere os!

Raabte Allesammen.

”Til Autoritetscolos.

Vi er Herskerstammen.

For at holde Folk i Skræk

La’er vi Kunsten immervæk –

I Minoriteten!”

./.

”Hurtig nu vi præge la’er

Sølv og Guldmedailler;

Vi Stipendier regne la’er

Over Kunstcanailler.

Konsekvente er vi ei;

Stundom Ja og stundom Nei,

Alt som Vinden blæser!”

./.

”Kun det rene Kunstgenie

Vi repræsentere.

Det er kun Filisterie

Naar man vil studere.

Kundskab vi forvise vil,

Ei Geniet trænger til

Med slig Stads at lappes!”

./.

Med Humanitet vi maae

Og med Tolerance,

Hjælpe de Folk ovenpaa,

Som har ingen Chance

For ved egen Kraft at naae

Til Apollos store Taae

Og Parnassets Tinde!”

./.

”Kunsten vi partere maae

Udi mange Dele;

Thi vi kan dog aldrig faae

Rigtig fat den Hele:

Bygning, Landskab, Sø, Portrait,

Fæ, Historie, Genre net,

Stilleben og Blomster!”

./.

”Disse Fag tilkjende vi

Ene Prismedaille –

Det er sandt – Jo Eet endnu

Nævnes maae: Bataille.

Confunderes disse Fag,

Kan Confusius ei i Mag

Sligt et Værk bedømme!”

./.