Menu

Skovgaard

1890-08-16

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard har diskuteret kunstpolitik med Erik Wehrenskjold og har fået et lægemiddel af Christian Skredsvig mod skarlagensfeber.

Transskription

Mappe 51 nr. 4B

Fleskum 16 Aug 1890.

Godmorgen Kjære Madam!

Nu begynder tiden at falde lang, men det hjalp at Werenskjold var her i går aftes, iaften skal jeg til ham. Vi talte hyggeligt sammen, næsten kun om ting vi var enige om, men det var da for resten mange, næsten forbavsende som vi så ens på om Du vil kunstpolitikken. Imorges kom jeg lidt før op end ellers for det tordnede, derefter klarede det af med dejlige skyer ud over Christiania fjord med alle øerne som breder sig for vore vinduer. Her, i forgrunden er her ikke andet end træer. Nu ved Vejret måske atter ikke hvad det vil eller også vil det være uroligt og uberegneligt. I dag er Niels og Laurell nok tidligt oppe og efter urhøns og harer. Jeg fik midler af Werenskjold mod Skarlagensfeber og dipteritis, han havde kureret sig selv for Skarlagensfeber i løbet af et døgn ved at skrabe skidtet ud af halsen, det kan også bruges mod d... ellers er det bedste forebyggelsesmiddel i farlige tider daglig, måske flere gange dgl. at gurgle halsen godt med [?klorsur kali]. Bare jeg kunde sende min overkrop til Niels til portraittering, mit ben til Dr. [?Winge] i Christiania til masasch; mit hjærte til Dig, så kunde [?] gærne blive her. Men det er nok bedst jeg holder sammen og plejer lediggangen og tålmodigheden, så bliver jeg måske fed. – Eftermiddag, ja vejret er uroligt, det hjælper på tålmodigheden. Mon Du har hørt fra Cathrine. Drengene, alle, mest Dig selv så varmt. Din Mand.

Fakta

PDF
Brev
Norge, Fleskum

Mappe 51 nr. 4b