1866-06-10

Mappe 4 nr. 14

Hr.

Professor P. Skovgaard

Poste restante Stockholm

Den 10. Juni 66

Min kjære Mand!

Det kan vel ikke gaae an at sige ”jeg længes”, men det er det, der ligger yderst i Pennen som i Tanken; men, naar det saa er sagt, saa kommer ogsaa det andet af sig selv, at jeg dog er rigtig glad over, at Du kom afsted, og haaber du skal have rigtig megen Glæde af Touren, ja, min søde Mand! naar Du bare maa det, saa skal jeg ogsaa være rigtig glad over al den Skjønhed og Herlighed, jeg lever i, for Mage til Hjem har jeg aldrig set; det er kun en forunderlig Tomhed, der indtræder saasnart Du rejser bort, men saadan skal det jo være, og med de tre velsignede Unger omkring mig, saa skal jeg vanskelig faae et ledigt Øieblik eller Tid til at bliver melankolsk, som jeg da heller slet ingen Anlæg har til, om end uendelig megen Mismod tidt fylder mig, med Tanker baade frem og tilbage.

Om Thorsdagen var jeg oppe hos Høyens, han blev meget glad ved at høre Du var reist, derfra gik jeg til Hilkers, det var veemodigt, han er taget meget af siden jeg sidst var der, for øvrigt talte han meget og livligt, men en sygelig Spænding var der i alt; han var heller ikke rask og klagede over alder o s v.

Jeg gaar ikke til Byen meer end jeg er strængt nød til, og er glad over at det regnede den Dag, saa jeg blev vaad, det er Synd at gaae herfra i godt Vejr, hvor det ogsaa er mageløst i disse Dage, jeg finder det er vor første Pligt at nyde Guds yndige Natur og milde Solskin og ikke tænke paa andet; den korte Tid vi har Sommer, er det ikke forstandigt tænkt?

Jeg gik ikke i Kirke i dag, da jeg var saa gruelig tung i Hovedet, *), Katrine har forstyrret mig i de sidste Nætter. Men nu har Fru Glahn lovet mig at tale med Borgermester Larsen, han boer ikke herinde, og saa haaber jeg at faae det istand inden næste Søndag; for det er nok ligefrem [ikke læseligt pga. limningen] ikke at komme i Kirken, men værre er det jo dog at sidde ved det fulde Bord og ikke kunde naa Retterne, eller uden Omsvøb at sove i Kirken.

Børnene er raske, Tulle spørger nok en Deel naar Du kommer [?] men i den Alder bliver der jo ikke tænkt nærmere over Tingene. Drengene er nær ved at være glade sig over at Du er borte, saa stor en Fryd er det at skiftes til at ligge i Din Seng. Hils Lehmann. Ordningen af Forholdet er vist meget godt. Din G.

*)det gik over i Straaler