1890-09-16

Mappe 51 nr. 15

Østrøø 16 Sept 1890

Kjære Hustru! Mon jeg ikke har skrevet gal dato på kortet i går. Det kan for resten være rigtigt nok, at der et par af de sidste gange har været lidt længere mellem mine breve, for et par af dem, har været af den art, at jeg gærne vilde have svar, inden jeg skrev igen. Om alt går vel, kommer jeg fredag aften, og skulde Niels blive tidligt nok færdig med billedet, og vi får regn bagefter, kan der endda være tale om, at vi kommer Torsdag, men det er ikke rimeligt. Barometeret står højt, og vi har talt om lidt jagt på slutningen. Den store jagtdag i Tvååker var med Laurell, Humble i normålbuxer, ingen krave, fløjte, kompas (tror jeg) pisk osv. og så David Laurells ven Dr. Aspelund eller løv eller kvist. Dåvid kom ikke selv med, da han er bleven syg. Vi fik 3 agerhøns og en hare. Om jeg skød noget, ved jeg ikke, dog er der al sansynlighed for, at jeg har

-2-

del i en agerhøne, muligvis i 2, dog det tror jeg ikke. Det morsomste ved jagten var turen efter haren. Hunden ledte efter høns og Dr. Aspelund gik ved den, han så, den havde slag og så står der en hare op og løber langs et stengærde og sætter sig. Dr. A. i firspring (han er gymnast) hen til stengærdet og sætter over det og en grøft i et spring og næsten i favnen på nogle koner som arbejdede, de [?vineds], da de så ham flyve imod sig med bøsse, men han vidre i skjul af gærdet, dukker frem på rette sted, ser harens hoved og skyder den. Godt var det, at hunden løb til en helt anden side, ellers kunde den have spoleret det hele. Den dag var det, jeg hentede et af dine breve i Tvååker og da jeg kom hjem, fik et til, som kuriren havde bragt senere, og vognen taget med hjem. Når jeg kommer hjem, bliver det ideelt, her har jeg fred for drengene, og kan lade mine ting flyde, hjemme

-3-

har jeg før haft drengene, men ikke kunnet lade mine ting flyde, nu siden vi har fået barnestue, har jeg drengene og kan dog lade tingene flyde. Å, lille Madam, hvor jeg glæder mig til at se Jer. Bare der gik direkte damper fra Helsingborg på den tid, men det ved jeg ikke, om der gjør. Synes Du ikke jeg er ganske flink, at jeg tager to dages jagt til sidst istedenfor at rejse lige hjem. Jeg synes nu, at jeg har holdt og holder ørene godt stive her oppe så længe. For øjeblikket står de andre og undersøger og lugter til en ny tobak Bergmann har købt til Jensen, den hedder ”Dalkullen”. De synes ikke den lugter godt, og det ryger af den, og det er ikke spor af blade, bare stilke der er haggede, og det er dog den dyreste fra Tvååker. Niels mener, det er en mild vare. I dag bad jeg Laurell, at om han engang kom til Kjøbenhavn, så måtte han dog endelig ikke gå vor dør forbi. Han takkede meget og sagde, han skulde nok komme.

-4-

Her i eftermiddags kom Dåvid med 2 hunde, så nu er her 7 hunde på gården. Jeg har vældigt [?] om det, med at gjøre de sidste penselstrøg få lidt jagt, sidde for Niels, pakke ind og så skrive et par ord til Dig, efter dette må Du ikke vænte meget fra mig, før jeg kommer selv. Det eneste jeg giver mig stunder med, det er at bade, i dag har jeg badet 2 gange i søen, jeg trænger til den afkøling, Laurell fandt vandet koldt, jeg fandt det kun friskt. Nu er Dåvid, Niels og Elof gået ud efter grevling. Nyboe skød et egern med sin patron, det dundrede så ruderne klirrede, vi kunde høre hans ”hura” da han havde ramt, han kom sejersrød og strålende op med egernet i halen, men vilde smide det væk, da han ikke vidste, hvad det kunde bruges til, jeg foreslog en dukkemuffe og boa til hans små søstre. Han havde kun set hovedet og forkroppen, men han havde dog ramt, så dyret var gennemhullet som en sigte. Lev nu vel Du min egen Viv. Kæl med drengene og hils pigerne, Niels hilser, Din Mand.

Ja der er en mulighed for at jeg kommer torsdag.