1860-06-30

Til
H: Landskabsmaler Skovgaard
Hellebek pr Helsingør

Den 30te Juni |1860|

At tænke sig, at Du først i Morgen, for før kan det vist ikke blive, faaer mit Brev! min egen søde kjære, velsignede osv, osv Mand!
Samvittighedsnag føler jeg jo egentlig ikke, for af Brevet kan Du da nok som see, hvor meget jeg har tænkt paa Dig, men en stor Dumhed var det alligevel af mig; og nu har vi da Begge deraf lært, at der altid maa være 2 Breve igang, ellers bliver Mellemtiden alt for lang.
Gid Du dog kunde komme her lidt før vi reiser til Falster! men det fæle Veir! naar Du har faaet til Krigers Billede, bryder Du Dig vel ikke om Andet? mere end 14 Dage varer det vel næppe før vi maa derover, men jeg vilde dog saa gyseligt gjerne trykke min Mand lidt og kysse ham lidt for den grusomme Straf, han har udtænkt til mig, inden jeg reiser endnu længere fra ham.
Det var jo morsomt at Huset
●2●
kan blive rødt; synes Du ikke ogsaa, at det seer saa hyggeligt ud? at tænke, at det staaer der, naar vi igjen kommer i vort Hjem! Hvor jeg igrunden glæder mig til at denne Sommer skal være til Ende, og vi med Guds Hjælp igjen skal være samlede i vort kjære Hjem. Joakim udbrød forleden Dag, at nu spiser Rikke al Maden fra os; forresten synes han nok om at leve høit med jordbær hver Dag. Niels seer endnu daarlig ud, men sød er han ”Saer tegn” siger han om Dit Brev; de var begge saare glade over de sidste Billeder.
Onkels Koldfeber har været temmelig slem; igaar fik vi ham da saavidt, at han talte med Frost og Pillerne er i Huset, men inat har det været bedre, og saa vil han ikke tage dem, det er grumme kjedeligt, for nu kommer den dog vist igjen imorgen, eller inat. Det er næsten uhyggeligt at tænke paa, om han skulde
●3●
blive rigtig syg, forleden Aften efter at jeg var kommet iSeng hørte jeg ham give sig og udstøde underlige Hyl, jeg sov ind med en uhyggelig, ængstelig Fornemmelse, og drømte hele Natten om, hvordan han var meget syg. Humeuret har som Følge deraf været reent forfærdeligt, men idag er det bedre, han har endogsaae bedet Fremmede til imorgen Middag, Holks fra Rosendal, det er da mest for at vise Grevinden sine Roser og fordi der er en udmærket Melon moden; han vil ikke sende hende den, for saa faaer vi herhjemme ikke noget af den og saa (kom det til sidst frem) var han sikker paa Kjernerne.
Kommer Du i Vandet? jeg gaaer hver Dag trods Regn og Slud, og det gjør mig godt, men som i Hellebæk smager Vandet rigtignok ikke; alligevel er det godt jeg iaar er her, for der kunde man vel slet ikke benytte Badene; og hos Skovfogeden vilde der ogsaa have være fælt koldt at boe. Nu er Du vel god igjen? ikke dog saa god, at Du skulde Tage Straffen tilbage, lad det kun blive som det er.
Din G.