1852-09-05

Mappe 3 nr. 26
Til
Hr. Landskabsmaler Skovgaard
hos Hr. Fabrikeur Bruun paa
Bruunshaab
pr.
Viborg

Kjöbenhavn den 5te September 1852

Hvor Tiden dog gaaer hurtigt selv naar man længes, min kjære lille Mand! imorgen er det en Uge siden vi skiltes. Du maa ikke tro at jeg i den Tid har faaet mit Huus istand, der er först bleven taget Maal til Madradsen, det har lange Udsigter. I Kjökkenet er der kommet en Trykpompe eller hvad det hedder, saa vi kan poste Vand ved Vadsken. Jeg har syltet Asier, Agurker og lidt Kirsebær, Titus og jeg læser lidt Fransk sammen, jeg gaaer ud, kommer hjem, spiser, sover og længes, see det er Livet herhjemme. Men saa tænker jeg, Gud skee Lov for det deilige Veir, nu er min Mand vist rigtig Glad, og saa bringer han noget godt hjem med sig, saa kommer jeg med ham paa Heden ikke blodt i Tankerne, men med mine levende Öine, er det ikke dog prægtigt at have en Maler til Mand?
Jeg har været i Kirke, men Luften er altfor utaalelig, Susa saae saa mörk ud da hun kom ud af Kirken, det var bare den Lufts Skyld, jeg saae vist sövnig ud. Ieftermiddag gaaer jeg til Dalgases.
Jeg var da hos Höyens i Fredagsaftes, der var Mange, Boysens og Susa blandt andre, den sidste var yndig i Hvidt med hoirödt Livbaand, Ploug var der ogsaa, han saae saa rar ud, hvorfor mon han dog heller aldrig kan blivet truffet?
Dine fire Staffelier staaer og gloer paa mig tomme, nögne og kjedelige; her er saa ordentlig i Din Stue, Vindueskarmen saa vadsket og skurret at Perlefarven er gaaet med, uf! her trænger til lidt roderie, man risikere ikke engang at træde i Studier og Tegninger, nei! ikke saameget som at lidt Stöv kunde volde en Ulykke. Det er ikke det Mindste rart.
Den 6te
Ja! nu er der da kommet Noget paa Dit store Staffeli, for idag er Dören bleven beklædt, det er klodset gjort saa den staaer
●2●
meget længer ud end nödvendigt, malet er det da ikke endnu, og ækelt seer det ud, men det bliver vel godt naar vi faaer Noget hængt op. Skynd Dig bare hjem, det er det det kommer an paa saa bliver alting godt.
Jeg var da hos Dalgases og vi gik en lang Spadseretour langs med Söerne, der var yndigt, men jeg havde ingen synderlig Fornöielse deraf, for jeg havde saa voldsomme
Smerter i Maven, at jeg næsten ikke kunde taale at træde paa mine Födder, men det fik ikke hjælpe, jeg kunde jo være bleven hjemme jeg Tosse, men jeg tænkte hele Tiden at det snart skulde gaa over. Susa spaaede mig, at det blev Colerine, saadan havde hun havt det i 8 Dage inden det bröd ud, hun gav mig nogle Draaber, som var saa udmærkede, jeg har taget dem, ligget til Kl. 10 i morges fordi jeg fik ondt da jeg stod op, og har det nu saaledes at jeg kun daarligt kan taale at bevæge mig, men endnu er det ikke bleven Colerine. Det var meer end sædvanligt uhyggeligt inat ikke at have Dig hos mig, da jeg hvert Öieblik ventede en voldsom Historie.
Jeg skal hilse Dig fra Veiby, jeg fik Brev paa min Bryllupsdag, de har det godt, men gaaer i nogen Spænding om Udfaldet af Ansögningen, bliver den ikke bevilliget, falder vel det hele sammen. De havde faaet mit Brev om Thirsdagen, men först om Aftenen ellers var de gaaet op til Kirken for at speide efter Skibet.
Den 7de
Jeg vilde ikke sende Brevet afsted för jeg kunde fortælle Dig noget fra din Onkels, for i Löverdags havde der været Brev om, at det var meget slet med Aggersborg, men Gine ventede Brev i Söndags, jeg havde da Bud derhenne igaar, og nu var det bedre med ham, saa, det hvis det vedblev, kommer de hjem een af de förste Dage.
Jeg var hos din Bestefaders i Löverdags Eftermiddag, jeg har vist allarmeret Gine forfærdeligt idet jeg kom, for hun sad med Vandfadet foran sig og badede sin Læbe og Hage, hun var faldet uden for deres Huus og Læben var stærkt op-
●3●
svulmet; tænk Dig hendes Situation da det banker paa Dören! da Ingen sagde kom ind og Pigen havde sagt, at jeg kunde gaa ind, saa aabnede jeg og traadte ind, hun var da ifærd med at bære Vandet ud, det blev naturligvis af mig forhindret og hun fortsatte Badningen. Stakkels Menneske, det Værste for hende var at hun vist blev baade guul og blaa. De skulde Dagen efter benytte Mæglerens Vogn, men det kunde der jo intet blive af, naar man saae saadan ud, hvortil jeg behagede at mene, at, hvis hun ikke blev nödt til at tage Igler, eller det paa anden Maade kunde skade hende at komme i Luften, saa var det ikke værdt at bryde sig om lidt Guult og Blaat.

Tante Christine kommer nok snart til Byen, hvis hun saa taler om at komme derud, hvad skal jeg saa svare?
Nei! Betty fra Falster kunde ikke komme herover, det gik slet ikke an, det var kjedeligt nok, men nu har Gertrude lovet at komme ud til mig, saasnart hendes Moder kommer fra Nysö, de venter hende hver Dag, men det har de nok gjort i lang Tid, saa det er muligt at Du kommer för hun.
Det er bleven et underligt Brev, jeg har fortalt Dig en heel Deel, men egentlig talt med Dig har jeg ikke, det har nu Stemningen ikke været til, min egen velsignede Mand! Dit Portrait seer saa rart ud, jeg synes det seer saa kjærligt ned til mig, endskjöndt det jo forresten slet ikke har Udtrykke af at see paa mig.
Siden jeg har fortalt Dig, at jeg ikke var rigtig tilpas, maa jeg da ogsaa sige Dig, at det idag er bedre, saa det bliver vel nok ved det det har været.
Hver Gang jeg skriver mener jeg naturligviis at Du skal hilse Bruuns, men det er saa kjedeligt at gjentage, saa nu veed Du det underforstaaes. Din g