1862-05-01

Mappe 5

Brev nr. 49

Bloemfontein, D 1 ste Mai 1862

Det er snurrigt nok, kjære G! nu sidde I derhjemme og leve i den Indbildning at jeg gaar her i en Dragt lige saa let som de Indfødtes, der i Forbigaaende sagt, har et Lammeskind om Skuldrene maaske ere meget pæne, og sveder den ganske Dag igjennem. Jo vist! Naar jeg vaagner om Morgenen ligger Rimfrosten tykt paa Jorden, Termometeret staar paa Frysepunktet og jeg har heelt andet at tage vare end at føle Varmen trykkende, Midt paa Dagen har vi maaske 9 til 12 Graders Varme naturligvis i Skyggen, men naar nu dertil kommer en bidende Vind som trænger igjennem

●2●

Marv og Ben, kan selv en god tyk Vinterfrakke og en rask Galop over Heden knap holde Én varm. Mig kan nu dette i Grunden være det samme, det er nok lidt koldt om Morgenen naar Vinden sniger sig ind under mit Lammeskind og vækker mig, men saa kommer man desto tidligere op, og det er desuden ikke hver Dag vi have en saadan Kulde, somme Dage ere meget behagelige, det vil sige som en god Septemberdag hjemme. Alt dette er imidlertid kun en Begyndelse, den strængeste Tid af Vinteren er nemlig først i Juni, i hvilken Maaned Snee og Is ikke høre til Sjeldenheder; Sagen er den at vi ere 4 a 5 Tusinde Fod over Havet. Men nu kommer Humlen. Knuth som er reist herned, deels for sin

●3●

Fornøielse, deels for sit svage Bryst havde naturligvis ventet et mildt Klima og alle Efterretninger, selv dem vi fik i Cape Town, tydede derpaa; naturligvis kan det umuligt være til gavn for et Menneske med sart Helbred, at sove ude i et saadant Klima, det sørgelige Resultat vi derfor ere komne til, er: at vi efter i en Maaned at have Kjemped os frem til Grændsen af det forjættede Land, jeg mener de gode Jagtegne, maa forlade dem hurtigst muligt uden at gaa derind, og tage til Port Natal ved Kysten, hvor Klimaet skal være næsten tropisk, der haaber jeg da ikke vi skal komme til at fryse. Vi ere nu i Hovedstaden Bloemfontein i den Hollandske Republik af samme Navn, dannet af de med Englændernes Regiment misfornøiede hollandske Jorddrotter fra

●4●

Cap Colonien, som udvandrede deels da Englænderne toge denne i Besidelse, deels da de ophævede Slaveriet. En Reise paa 14 Dage vilde bringe os op i Egne hvor vi næsten kunde træffe alle Slægter af Afrikas Vildt, men desto værre det lader sig ikke gjøre. En Deel Vildt har vi dog allerede seet, ikke mange Arter, men mange Individer. Paa disse flade udstrakte Heder, hvis løse, |faste| Lerjord er sparsomt bevoxet med smaa halvvisne Ly|n|gbuske, hvis Horizont altid er begrændset af fladtoppede, nøgne og stenede Bjerge, og som altid minder mig om Jyllands Heder, streifer Vildtet om i Tusindvis. En Morgen kjøre vi langsomt op ad en Bakke, vi naa Toppen og nu ligger det samme eensformige og dog

●5●

altid afvexlende Landskab for os. Omtrent 1000 Alen fra Vognen saaes Skarer af Springbukke, enkelte Steder samlede saa tæt som en Faareflok, andre Steder spredte i smaa Flokke over hele Sletten; hvorhen Øiet falder seer man Bukke; men kun den samme Art. De ere omtrent paa Størrelse som en stor Daakalv, brune paa Ryggen, hvide under Bugen med en sort Stribe henad hver Side, deres Horn ere krummede som Gemsens. De ere meget sky, paa en 1000 Alen allerede begynde de at sætte sig i Bevægelse, hvor de første gaa hen ad, vil alle de andre ogsaa, nu gjelder det, har Du en god Hest sidder fast i Sadelen og ikke frygter for at brække Halsen, dersom Hesten

●6●

skulde falde over en Tue, saa jag Sporene i Siden paa Dyret og rid over Stok og Sten alt hvad Hesten formaar henimod det Sted hvor Du seer Bukkene have taget Retning. Det lykkes da som oftest at [?gjenstikke] dem saa man kan komme dem paa 200 á 150 Alen maaske nærmere med en rigtig god Hest; men saa kommer det svære enten skal man skyde dem fra Hesten i fuld Fart; eller standse Hesten først og da skyde, naturligvis paa et saadant Maal kan kun skydes med Kugle; og Du kan tro mangen en Kugle gaar udenom selv for en god Skytte. Af andre Arter har vi seet Blisbukken, den er større og graabrun over det hele og ligner i Levemaade den

●7●

førnævnte. Dernæst har vi seet det saakaldte [?Vildbæst], som jeg troer er den der ogsaa kaldes Gnuen, i afstand ligner den en [overstreget: lille] islandsk eller norsk Hest, med stor Manke; men kommer man den nærmere har den nok en stor forvildret Manke, men et Hoved nærmest som en Koes; Benene ere som Hjortens og Halen lang med en hvid stor Dusk paa; sky og jaget som Alt Vildtet her fjerner den sig snart, men standser efter en lille Tid igjen og seer paa dig, gjør et par Spring saa Sand og Jord staaer op om den, svinger Halen rundt nogle Gange og løber igjen og dette gjentages i det uendelige saa længe den jages. Af stort Vildt har jeg endnu ikke seet andet; men smaa graa Egern som leve i Huler i store Colonier og nysgjerrige sidde paa Kanten af Hulen og see efter Vognen, er her en

●8●

utallig Mængde af.

D. 6. Mai . Dit Brev fra d. 20de Fbr. fik jeg her forleden Dag, og saa at alt Gud skee Lov stod vel til. Kun gjør det mig ondt at maatte betage Skovgaard en Ilusion; nu vi have Alle havt Ilusioner og vilde Alle faa dem, men af Varighed vil de ikke blive for nogen. Jeg lider selv af den Svaghed at gjøre mig Ilusioner; men har dog endnu ikke havt nogen saa stor, som den Skovgaard har dannet sig, dersom ikke hans sidste Brev er Spøg. Han skriver til mig som om jeg var i Færd med at gjøre en Opdagelsesreise her I Africa, og naar jeg engang kom hjem vilde optræde som Forfatter. Bed ham endelig ikke tro det. For det Første reise vi

●9●

kun for vor Fornøielse, for det Andet, hverken er jeg eller vil jeg nogensinde blive en Skribent; men det hele var vel hans Spøg? Medens jeg hudsker det vil jeg bede Dig ved Leilighed, give mig Oplysning om en Dansk Naturforsker i Brasilien (?) Lund (?); jeg erindre Intet med Bestemthed, men har engang i Fædrelandet læst om ham. Skriv mig til om han endnu lever og hvor, saa nøiagtigt Du kan, thi rimeligvis kommer jeg til Brasilien paa denne Reise. - - - Jeg kunde for Resten fortælle Dig mange rare Ting her fra Afrika, men det er nu ikke Alt, man vil ud med, sandt at sige vil der for Øieblikket ikke falde mig noget ind, saa jeg kunde jo skrive

●10●

om Hoffet her Hovedstaden for Fristaterne, for jeg har været til Hove her. Du maa nu ikke vente et Slot med Skilvagter udenfor ingen opvartende Kamertjenere, ingen Hofmarschal; ved Præsidentens Huus seer ganske ud som de andre, det vil sige Kalk og Mursten, eller de Hofmænd, man seer, er maaske en halv eller hel nøgen [?Kaferunge], og inde i Huset modtages men af en jævn Bondekone med et stort godmodigt Ansigt, som viser sig at være hans Høiheds Gemalinde. Selve Præsidenten, hans Navn er Prætorius, er en stor godmodig ærlig udseende

●11●

Mand, som trykker Én i Haanden paa det hjerteligste, han kan kun tale Hollandsk (som det kaldes her, men som en Hollænder næsten har lige saa ondt ved at forstaa som jeg, for Resten forsaaer jeg det Meste af det) og da vi ikke tale det, kan vi kun tale ved Hjælp af Tolk; hans Sekretair forsøger at gjøre ham begribeligt hvor Danmark ligger; men da han ikke selv ved mere om det end hans Høihed, gjør han det til en Deel af Tyskland, og bliver aldeles forbavset ved at høre at vi have vort eget Sprog. Præsidenten gjør ingen Dine for os, hvilket vi tidligere er blevet plaget med i de Byer, vi kom igjennem, hvor alle Honeratiorer bleve trommede sammen til Plage for os og dem selv. Nei en smuk Dag foranstalter han en Kjøretour for os, hans Kone, hans ældste Datter, med et ikke ganske rent Lommetørklæde fuldt af Kager, hans to mindre Børn, Sekretairen, Knuth og

●12●

jeg blive puttede ind i en stor Vogn med et Ruf over, som en Rustvogn omtrent, men meget større, han selv sætter sig foran og kjøre de 6 Heste medens hans Svigersøn sidder ved Siden af ham med en lang Pidsk; og nu gaar det ud over Heden over Stok og Steen i fuldt Firspring, og sikkert er det, at dersom han kan kjøre Staten saa vel som han kjøre de 6 Heste, saa er han ingen ringe Regent. Saa gaar det ud til hans Farm, vi beundre hans fedthalede Faar, hans Heste som i hundredevis løbe frit om paa Heden, hans Oxer med de enorme Horn, og tilsidst sætte vi os alle paa Jorden i Faarestien og trakteres med Kaffe. Jeg kan godt lide Præsidenten han har ikke forandret sin Levemaade fordi han blev Pr. og skammer sig ikke ved den, jeg er vis paa han er en brav Mand. Nu ikke meer for denne Gang. Mine bedste Hilsen til alle Venner i Danmark fra Din hengivne Broder