Skovgaard
Ca. 1875
Afsender
Henrik Gerner
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Første del af brevet er fra Henrik Gerners kæreste, som gerne ville have hilst på Joakim Skovgaard. Sidst i brevet undskylder Henrik Gerner for sin kæreste og hendes brev.
Transskription
Mappe 9 nr. 39
Herr Skovgaard.
Han ve val løt sær om aa faa Brøv fra mæ, men to [?des] a [?] va her i æ Bøi, ku a et neit me den Fornyvels, der de nu [?] va drauen herfra aa skriv til Dem. Ded er et faalit plasir [?lit] Navn han hur, de først Gaang a mi elskede Hendrik [?fortaal] me ed, va a li ve aa faal bagg øver A grint saa mi Mauv va farre aa spræk, den haalt da Gu ske tak de Gaang, men tænk om den haad sprak, saa haad han (ja A miener Dem) hat ded po si Samvittihied te A [?] komen te aa go uen Mauv hiel mi Levtied. A er farre ve aa gru øver ed hve aa tink derpaa. Han ska no et bliv bedrøved øver aal de A har skrøvn, men A ber Dem aa ta imo mi Helsen me e glaa Sind. Maren [?] [?Klatballegør].
[Margin] |Hvis som en Tid de ve besø vos, saa e Di hvalkommen hvi haar en grumme stur Møing mid i æ Gør, me a [?] Kok som in hil Diel Høns, ded var nok vær aa klister paa ed Støk Papir.
•2• Kære Ven De maa undskylde at min Kjærreste har taget sig den Frihed at skrive til Dem, hun var heroppe i dag og ville have hilst paa Dem, Da dette var ugjørligt fik hun den forfærdelige Ide at skrive til Dem Herre Gud man er jo nu noget svag lige over for Kvinden og jeg kunne ike nægte hende den Fornøielse. De maa nu ikke dømme hende efter Brevet nei hun er meget deiligere, husk paa
For Marens egen Skyld jeg [?] hende [?]
Som en uegennyttig [?Dannemand)
Ei Skjønhed eller Rigdom hende blev beskaaret
Langt mindre Dyder og Forstand.
Vessel
Undskyld hele dette Vrøvl men modtag et Brev fra Storck og en Hilsen fra Deres Ven
Henrik Gerner
