Skovgaard
1867-25
Afsender
Georgia Skovgaard
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Georgia Skovgaard har været i Frederiksborg.
Transskription
Mappe 4 nr. 24
Det er jo den 25’ 1867
Kjære Mand!
Jeg er næsten lige saa ophængt, som det kunde være Dig selv, saa Du faaer kun lidt i en Hast, og Forklaring en anden Gang, det er Spænning i alle Former og Mennesker, der hænger mig op. Jeg kunde godt have kommet ud til Dig i morgen, men om Onsdag gaaer det jo ikke an, saa kan jeg ikke før Fredag, lad mig vide om Du saa vil have mig?
Jeg kan ikke begribe dit Brev, jeg troede Du havde faaet det, inden Marie kom til Strandmøllen. Det er maaske bedre at lade Birk give
-2-
Brevet til Kudsken.
Her er kommet Brev fra [?Minke], anvisningen giver jeg Din Onkel, Brevet kan Du – ja, jeg kan jo gjerne sende det med dette saavel som eet fra Frøken Krog, jeg har naturligvis læst dem begge.
Vi havde det deiligt i Frederiksborg, alt efter Ønske, vi manglede kun Dig, det var nok en heel Del, men vi glædede os dog rigtig over al Skjønheden derude. Vi var i Hestehaven og Præstevangen.
Vi var ogsaa i Kirken, men da det var Høst Prædiken og vi havde spadseret først, var jeg ikke saa livlig som ønskeligt havde været, saa jeg vil antage, at det laa i mig at jeg ikke syntes saa godt om den Prædiken, som om de jeg har læst, men Gudstjenesten i det hele taget var smuk, og der var mange Mennesker.
Lad mig høre fra Dig inden Fredag.
Din G.
Alle raske, Tulle sød.
Nei! Der var ikke vundet paa dit No