Menu

Skovgaard

1897-08-01

Afsender

Dokumentindhold

Forretningsudvalget vedrørende den ny bygning til Den Frie Udstilling. De kommer med et tilbud om at leje en grund og opførelse af den nye bygning.

Transskription

Kjøbenhavn, den 1 ste August 1897
Til Parthaverne i Den frie Udstilling.
Som det vil være Parthaverne bekendt, blev der paa den sidst afholdte Generalforsamling af Forretningsudvalget fremlagt et Forslag om at leje en Kommunen tilhørende Grund ligeoverfor Nordbanegaarden paa 5 Aar for en aarlig Leje af 2000 Kr. og derpaa opføre en Træbygning med et lignende Pladsrum som den frie Udstillings gamle Bygning.
Parthaverne forlangte imidlertid, forinden en Afstemning foretages, at faa fremlagt et Overslag paa en saadan Bygning.
Naar Forretningsudvalget først nu efter et Fjerding aars Forløb efterkommer dette Ønske, maa Grunden søges i den omstændighed, at Forretningsudvalget følte, at der hos en stor Del af Parthaverne var en vis Ængstelse ved at indlade sig paa den foreslaaede plan og et Ønske om at faa gjort endnu nogle Forsøg paa en anden eventuelt sikrere Ordning af den frie Udstillings Fremtidsarbejde.
Med hensyn paa disse Ønsker har Forretningsudvalget undersøgt forskellige Planer, som dels Forretningsudvalget selv, dels andre Parthavere have taget Initiativet til.
Disse Planer ere dels gaaede ud paa et Lejemaal sammen med private, dels paa et Køb af egen Grund, men de have ved den Undersøgelse, som Forretningsudvalget har underkastet dem, vist sig enten urealisable
●2●
eller dog af en saadan Retskaffenhed, at Forretningsudvalget ikke vil kunne tilraade Parthaverne at stemme for dem.
Tilbage bliver altsaa kun det oprindelige Forslag, som Forretningsudvalget efter en meget moden og nøje Prøvelse anser for den eneste Løsning af den stillede Opgave: med de for Haanden værende Midler at skaffe den frie Udstilling et saa godt og tidssvarende Lokale som muligt, for de kommende Aar.
Det er Forretningsudvalgets sikre Mening, at ved Antagelsen af dette Forslag vil der kunne skaffes et Lokale tilveje uden nogen Risiko for den enkelte Parthaver, og det er dets Tro, at der ved en fornuftig Administration i Løbet af Lejetiden maa kunne indbringes en Sum svarende til den frie Udstillings nuværende Formue.
Med Hensyn til Lejemaalet, da er det som ovenfor sagt af Magistraten sat til 5 Aar, og det har ikke været Forretningudvalget muligt at faa et kontraktmæssigt længere Lejemaal. Men det er underhaanden blevet betydet, at Sandsynligheden var, at det vilde blive forlænget for mindst det dobbelte Antal Aar, hvilket jo i betydelig Grad vilde forbedre Udstillingens Lejeforhold.
Med ovenstaaende for Øje har Forretningsudvalget ved Henvendelse til en fra forskellig Side anbefalet Mand, Hr. Tømrermester C. A. Tesch, tilvejebragt et Tilbud paa en Bygning, som rummer samme Antal løbende Alen Udstillingsplads som den gamle Bygning, og forøvrigt udført paa Grundlag af den af Byggeudvalgets vedtagne og af Magistraten godkendte tegning, idet der af økonomiske Aarsager ere gjorte visse Indskrænkninger, som F.Ex. af Rotonden, et Rum indenfor Hovedindgangen, er bortfaldet samt foretaget en Del mindre væsentlige Forandringer.
●3●
Denne Bygning vil kunne leveres af ovennævnte Tømrermester for en Sum af mellem 15000 og 16000 Kr., saaledes af den nye Bygning vil kunne opføres for den frie Udstillings for Haanden værende Midler og endda vil der forhaabentlig være en lille Kapital af et Par Tusind Kroner. Samt den gamle Bygning i Behold.
Den nye Bygning vil, hvis ikke uforudsete Vanskeligheder indtræffer, kunne være færdig i Oktober Maaned d.A.
Forretningsudvalget opfordrer herved den ærede Parthaver til inden den 10. August d.A. at indsende til Forretningsudvalget for ” Den frie Udstilling” Adr. J. F. Willumsen, Hellerup, en bestemt Tilkendegivelse af, hvorledes De stiller Dem til Forslaget:
1) Om De tiltræder det og derved giver Forretningsudvalget Fuldmagt til at afslutte Lejemaal med Magistraten og til at afslutte Kontrakt om Bygningens Opførelse paa de ovennævnte betingelser.
2) eller om De stemmer imod.
Skulde nogen Parthaver ønske nærmere Oplysning vil saadan fuldtud kunne Erholdes ved personlig Henvendelse, og i mere begrænset Omfang ved skriftlig Henvendelse til forretningsudvalget.
For Forretningsudvalget for ”Den frie Udstilling”
L. Zeuten
v. [?]

Fakta

PDF
Brev

Forretningsudvalget for Den Frie Udstilling.

Parthaverne i Den Frie Udstilling.

Mappe 89 nr. 14