Skovgaard
1849-07-03
Afsender
P.C. Skovgaard
Modtager
Georgia Skovgaard
Dokumentindhold
P.C. Skovgaard besøger Madam Neergaard, og fortæller om at de har planer om at invitere Fru Høyen og Georgia til Vognserup.
Transskription
Vognserup 3 de Juli 1849
Du!!! G! Kjære! Velsignede!
Du kjender jo Madam Neergaard, er det ikke en fortræffelig Kone, jo det viser hun sig at være i et og alt og det mærker man strax, men jo længere man kjender hende, jo mere overbevises man derom, bestandig mere og mere, det har jeg alt længe mærket, men |i dag| har hun dog overgaaet sig selv om jeg tør sige saa, tænk Dig! hun kommer ind til mig i Stuen og siger: Hanne W og jeg have fattet en Plan, vi ville gjerne vide hvad De synes derom; Vi ville gjærne see at faa fru Høyen og frk. Schouw til at følges ad herud i næste Uge. Hvad troer Du jeg syntes derom? Hvad synes Du derom?
På fredag faar vidst fru Høyen en officiel Skrivelse derom fra Madam Neergaard.
G! G! G! Jeg er umaadelig glad! Neergaard og John har ovenikjøbet lovet godt Veir snart, jeg anser dem for autoriteter; G! G! G! Det kan blive mageløst!. Jeg har faaet mig indrettet 2de ypperlige malerstuer, en til Formiddag og 1 til Efter-
●2●
middag, der er et meget godt lys, mit maleri ser meget godt ud, og jeg er meget godt oplagt til at male, der mangler endnu blot nogle gode sommeraftener, men dem vænter jeg i næste Uge, og saa er Alting meget godt.
Jeg har begyndt paa Brevet til Svend, paa fredag tænker jeg Du skal modtage det. Hvordan har Du det G? Jeg har det godt, jeg er saa oplagt til at bestille noget, jeg haaber det skal blive noget ret dygtigt, jeg synes jeg kan føle det paa mig, jeg længes meget efter at male, jeg er saa vel tilmode, jeg mærker nu at der |er| sammenhæng mellem den nye og gamle Person, det var dog lidt uhyggeligt [Overstreget: at] ikke at vide om man var blevet til en ganske Anden end man var, man maa dog være den samme! jeg er den samme jeg er bleven skabt til at være, men Gud være lovet anderledes end jeg var nylig; Træerne i min Allé er de samme, jeg kjender hver Gren igjen, men desværre! De
●3●
stakler have kun halv saa mange Blade iaar som ifjor, Verden har gaaet dem imod, det bedrøver mig. Jeg siger det bedrøver mig for Træerne, det er jo næsten formastelig tale, der er Grund nok til Bedrøvelse, naar man vil tænke paa dem Verden gaar imod; jeg tilstaar det, det formaar jeg endnu kun ufuldkommen;jeg er langt fra endnu kommer i lave, men Gud være lovet at jeg kan føle jeg er den samme jeg var.
Lev vel G! Mon jeg imorgen skulde faa et par Ord fra Dig? Paa Fredag faar Du Brev igen. Lev vel! Du!!! Min egen kjære! Velsignede! G! Hils Din Fader, Titus, Høyens, Freunds, Grundvigs og alle fra Din egen
Peter Christian Skovgaard.