Skovgaard
1868
Afsender
F. Wilsel
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Digt fra en fattig håndværker i anledning af Georgia Skovgaards død.
Transskription
Mappe 8 nr. 14
u.d. 1868
Helliget Fru G. L. M. Skovgaards Minde!
Vi kunde vel en ringe Tröst Dem ÿde
En Lindring i Dit dÿbe Hjertesaar
Da vil den varme Bön til Himlen stige
Til hans Savn tæller vore Dages Aar
Dog græd vi, fordi vor Fader holder
sine kjære Börn til deres Hjem
ei fordi den svage Hÿtte falder
som til Jordens kummer hæfter dem!
Hvi jeg tænkte tit på Gravens hvile
og den sÿntes mig saa salig, söd,
thi jeg veed , at alle Engle smile
Ved den Frommes förtidsfulde Död
Og med Deres kjære De kan træde
rolig til den dÿrebare Grav.
Og lovsÿnger Gud for hver en Glæde
For Lidelse Han nådigt gav!
Ja! Ære være Gud som bÿder
prövens korte Stund at fare fort.
Ære være Gud som lönner Dyder.
Og som samler sine Börn igjen.
Ærbödigst
F. Wilsel
fattig Haandværker
