Menu

Skovgaard

1874-06-23

Afsender

P.C. Skovgaard

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

P.C. Skovgaards helbred er ikke godt, så han kan ikke komme til Viborg og se Joakims arbejde i domkirken.

Transskription

Mappe 31 nr 39

Rosenvænget 23de Juni 1874.

Kjære Joakim!
Tak for Dit Brev! vi ere nu bliven vante til at faae det Søndag morgen saa det vilde være en stor Skuffelse om det engang udeblev til [?]. Frøken Rønne er nu omtrent rask men med mig trækker det længe ud, jeg er saa kraftesløs og kan ikke faae Appetit eller Maven istand. Fru Høyen og Frk: Westergaard ere nu reiste til Dorotheaslyst, men naar mon jeg kan komme til Knabstrup? – jeg har snart Besøg baade af Assessor Lunn og hans Søn Forpagteren

-2-
jeg kan komme der naar jeg vil o:s:v men jeg Stakkel gaaer og slæber Benene efter mig herhjemme. En stor Glæde for mig er det da at Du er glad og fornøiet, det er en Fryd at læse Dine glade Breve. Det forbavser mig at høre at Du mener at I saa snart skulle blive færdige med Loftet, jeg har stor Lyst til at see det og især havde jeg stor Lyst til at komme til Viborg medens Du er der, jeg har speculeret lidt derpaa, men det lader sig næppe gjøre da det drager saadan i Langdrag med min Helbredelse saa jeg begyn-

-3-
der at blive forknyt ak ja! det er kjendelig at jeg trænger til at øve mig i Taalmodighed, men det er svært. Jeg har intet nyt at fortælle dig uden at Caroline Dalgas er kommet her til Landet og vil blive til hen ad Efteraaret, hun besøgede mig forleden Dag og blev pludselig henrykt ved at see Serravezzabillederne paa Væggen. Lev nu vel min kjære Dreng og hils alle gode Venner og vær selv hilset fra Frøken Rønne Cathrine og
Din Fader

Fakta

PDF
Brev
Rosenvænget

Mappe 31 nr. 39