1896-04-08

Mappe 53 -45 A-C

Korinth 8-4-96

Kjære Kone! Hvor her er! Ja på Akro- Korinthos var der skønt og så længe dagslyset varede, var alt godt, og maden udmærket, men vi nåede først her tilbage over sølede lerveje, ved mørkets frembrud. Vi styrede straks mod havnen, for at få billetter til skibet. Det var lukket, en enkelt lygte lyste på et gadehjørne. Heldigvis traf vi dernede byens borgmester og læge (i en person) han gav os navn og adr. på ham, vi skulde søge, vi gik ind i byen, som nu var mørk, traf en anden mand, som førte so først til 1 så til 1 anden botik. I den sidste fik vi en ny vejviser, som første os til den mand, som havde en anden dampskibs rute, men derfra kom vi så ned til en færgemand, som kunde færge os ud til dampskibet når det kom kl. 12 eller 1 eller 2 eller engang i nat, billetterne kunde vi tage på skibet. Men vi skulde have et sted at være, og noget at spise og vort tøj lå på banegården. Så førte bådsmanden os til et hotel, hvis vært havde jærnbanerestauranten. Han var vanskelig at komme tilrette med, men en af opvarterne fulgte dog med Blinkenberg og Niels op at hente vort tøj. L. og jeg skulde imens bestille mad. Det viste sig imidlertid at vi måtte tage en hel [?] til 4 drakmer eller france. Så kom de andre med tøjet og vi fik mad. Den var god og vi halede den så længe ud som muligt, for så længe havde vi dog tag over hovedet. Men det fik dog slut ved 4 tiden tænker jeg.

Vi spøgte meget, og lo af en englænder? Som skrev brev med tungen ude af munden. L. sagde hun på tungens bevægelser kunde se hvad han skrev. Men så kom værten, som naturligvis var søvnig, og sagde at han havde ikke nattesæde. Vi kunde ikke engang få et værelse der (til at sidde) men opvarteren kunde

-2-

føre os e sted hen, hvor vi kunde få værelse. Sagen var jo den, at både vært og opvarter var meget søvnige. Nå så fulgte vi med ud i regnen og kom her hen, hvor værten først vilde have 10 drakmer for et værelse, men blev dreven ned til 4, og her sidder vi nu og venter på at bådføreren skal komme og kalde på os. Dvs. Niels ligger ovenpå en seng, L. sidder på en stol med hovedet op mod væggen og fests på. B ligger med hoved og skulder på en seng, med krop på en stol og fødder på en anden. Jeg prøvede at ligge med overkrop på en seng og ben på en stol det gik også meget godt, men søvnig var jeg ikke, og så havde jeg mere lyst til at skrive til dig. Nogle af os klager over lopper, jeg mærker endnu ingen, måske mine ben er for kolde, jeg synes dog at de er lunkne. Sulten er jeg så sandelig ikke. På stationen fik jeg i morges kl. lidt over 10 en god portion kogt skinke med 2 spejlæg (det interesserer dig måske mindre, men her er skinke en sjældenhed) en stump god blæksprutte , 1 halv appelsinskals syltetøj og en halv tør god kage. På toppen af Akrok. 2 hårde æg, lidt lammekød og brød og cognac til, og 1 appelsin. Og nu til dineer suppe, kød i sauce rigtig godt, god spinat med æg, lammesteg, tør kage og syltetøj som i frokost, ost, appelsin, kaffe. Og så forlangte værten 6 dr. Pr. persona i stedet for 4, jeg gjorde vrøvl, og så blev det til 5, og da vi havde fået en extra flaske vin og kaffe desforuden, lod vi det blive ved det.

Delphi den 9de

Dampskibet kom da allerede kl. 3 i stedet for 12, bådføreren kom efter os, og vi kom ud til skibet, hvor der var meget godt og vi fik ca. 3 timers søvn. Næste morgen piskede den kolde bjergvind fra Parnas bølgerne, men solen fik mere og mere magt. Vi kom i

-3-

land i Istæa, blev trukket op af bådførere (som sædvanligt) og kom så ind i et godt gæstgiveri hvor manden kunde italiensk, der blev vi styrkede ved spejlæg og vin, fik en hest til bagagen og drog af sted. Vi var dog først henne at se på nogle kameler, som stod der oppakkede med svovelsække, vi så dem bryde op og drage ind i landet. Der var et lille føl med. (kamelføl) Delphi ligger oppe under de bratte stolte vilde vægge ved Parnas sider, og under går en dyb stor kløft med olivenskov og en flod i bunden. Helt ulig Civitas landskab er det ikke, men væggene på denne side er næsten lodrette og den anden side ligger nærmere og er lavere. Oppe bag de stejle vægge er der store snetoppe, men man kan kun se lidt af en af de fjerneste, når man går længere ind hvor kløften breder sig. Ud over landet til den anden side kan man se den bredere dal som skæret her går ud imod der er rig olivenskov på den flade bund, og bag udløbene på den anden side ligger Pelopones snetinder nyhvitede efter vejret i aftes og i nat. Det skinner derovre men det skyldes at olivenskoven der nede som vi så den, da vi drog igennem den på vejen her op. Den og sletten overskygger bjærgene store lyse bagved, og der er de dejligste oliventræer jeg har set, store stammer og store kroner og en forbavsende løvfylde. Og som det grupperede sig, de største træer, som de stod og ragede op og bredte sig. Her er rent klart, friskt som i Civita, ret koldt.

Og så kunsten. Franskmændene har gravet store herligheder ud, fundet dejlige skulpturer fra Skatkamrene her. Sikyonernes godt, Athenernes meget bedre, men Sifniernes endnu meget lysere og de er der mest fra. Det er arkaisk kunst, omtrent fra Ægirstiden, 1 frise som nok nær har løbet rundt underligste saders kampe mod giganter, Agamemnon som bortfører Kryasis? Og kamp om en falden kriger (fra Trøjanskrigen) nej hvor er det mageløst, og overfladen så vel bevaret. Der er en gigant med det herligste øje op under hjælmkanten, og han holder så let på det spyd han slipper ud, bag ham en der holder meget på en sten han slynger ud. 1 sted står Erakles? imellem og ud fra

-4-

1 vogn med heste til hver side. Jeg husker ej om Erakles står alene, men fra den ene vogn nedstiger 1 gudinde? I den anden stiger vist Athene op. Hun er vist vågnet, hestene er det da. Å hvor de heste er dejlige. Det er jo på en gang højt og meget fladt relief så er kæmpen, hvor spyd og skjolde gør sig så udmærket og skikkelserne er så dejlige. Den lille Kybel som kører med to løver, som griber en kriger har slået sin arm om den enes hals, og medens løven favner ham og bider i ham. På en af siderne sidder nogle høje guder, navnlig 1 på en fin stol, og en på 1 stump med herlige heste og rester af en figur har været kendt længe men ingen har værdsat, hvor det hørte hen. En hest farer frem så halslokkerne deler sig og, som jeg kender det så godt fra naturen. Athenernes skatkammer havde metoder med Herakles arbejder og vist også andre heltegærninger.

Her er relieffet lige så højt, men mere rundt, og til det bedste hører en fyr Herakles tager i skægget og en stump af herlig Erakles, dejligt hoved, der er også en fyr som overvindes af en der ikke er, og rester af en hund der er kastet til jorden.

Jeg skriver dette så nøje også for min egen skyld, for tegne må jeg ikke her, der må heller ikke fotograferes. Franskmændene der vil være de første til at udgive det fundne, for grækerne beholder jo stumperne. Desværre varer det vist længe inden de bliver færdige med det, Der er også et ornament i marmor, nok fra en dør, det er noget af det herligste jeg har set, relieffet i det er så storartet. Her er lidt borte i klippen hugget en lukket dør, nu er den revnet og et figentræ klemmer sig igennem, det kaldes porten til underverdenen og over vejen ses de sten Apollon kastede ned, da perkerne nærmede sig for at røve hans skatte.

Den 10de

I går aftes drog Niels af sted, han skulle passe at være i Megara inden søndag, og han længtes efter at komme tilbage til sine, de sad jo lidt ene i Megara. I dag har vi sat os grundigere ind i sagerne tegnet lidt efter den stolte Klippevæg og haft eforen til

-5-

Aften. Han må nok sidde her sit hele liv på en lille gage. Ham mødte vi i samme meget slidte og lidet signerede dragt, som han roder om i ved udgravningerne. Han er en dannet yngre, men elskværdig egentlig rørende, var vist glad ved den gode mad, men så beskeden, at det var først når værten nødte ham, at tag, vi andre havde nødt ham forgæves. Vi snakkede om arkæologi med ham, han er arkæolog og har skrevet noget. Vi fortalte om vor stenalder og om lurerne. I morgen skal vi se at komme med dampskibet til Patras og derfra til Olympia. Vejret har været godt, men en byge fik vi.

Den 11te

I dag er vejret godt ud på morgenkvisten. Det har holdt sig, nu sidder vi på damperen til Patras efter en god middag, så god at en mandskrås overfor mig hyppigst afbryder talen med mig. Da vi sejlede fra Itea så vi begyndelsen til Parnas snetop, men det meste var dækket af skyer. Vi skiltes fra Blinkenberg, som havde troet han kunde komme til Ægiore med dette skib, men det anløber ikke Æ. dog så han måtte vente i Ilea til morgen. Aften var skøn som dagen, bjærgene glødede, og [?] så skyfri med lysende rosenrød top. Havet i fjorden var lyst, men ude i bugten gik bølgerne så den lå i det fjerne som en aldeles mørkeblå streg, så mørk og skarp og tynd, alt det lyse, at den forekom øjet at være lige ved. Nu går det altså til Patras, der agter vi at blive i nat og i morgen køre til Pyrgas og Olympia. Det tager vist hele dagen for togene står ikke i god forbindelse. Jo bliver vi der en dag, og drager derfra til [?], men hvordan vi så lægger vejen ved

-6-

jeg ikke endnu. Tænk hvor hjemrejsen nærmer sig, hvor det bliver dejligt at mødes. Endnu har vi haft det godt på turen når undtages den nat i Korinth. Vi levede rigtig godt i [?] som det moderne Delhfi hedder hele byen er flyttet for udgravningernes skyld. Det bliver svir igen at komme på de store retter. Med de direkte tog mod nord sidst det allerbedste dog at komme hjem. Bare jeg må få godt vejr når jeg kommer til Athen, at jeg kan få mine ting færdige. Niels lovede at sende et brevkort af sted for mig i Korinth eller Megara i går. Her siges at skulle komme nye frimærker i anledning af legene, endnu har vi ikke set noget til dem, vi vil spørge efter den i Patras. Formentlig tager vi ikke den lange vej over Sparta, men vælger den kortere over Karrytara, så vi vil komme til Athen den 21de omtrent. Dr. Blinkenberg forsikrer at næste gang vil han have sin hustru med herned, jeg mener at jeg rejser ikke tiere herned uden min. Bare dog drengene er gode, bare jeg får lov at arbejde i ro for dem de sidste dage i Athen.

Og lev nu vel du kære, jeg har to slags vortemælk, en top af de store nælder, og flere andre ting i presse fra forskellige steder her, men det er svært at få dem ordentlig pressede, og jeg har kun plads til små kviste. Hils børnene og pigerne og alle – god bedring med faster bare hun er forsigtig. God bedring med Fader. Jeg havde troet Sølvknapper var så stærke. Din Mand.

Dette afsendes fra Patras søndag den 12te. Forglemmigejer er fra toppen af [?] Korinth.