1862-12-18

Mappe 5

Brev nr. 55

D. 18de December 1862

200 Miil syd for Aden

ombord i Dampskibet Nepaul

Kjære G! Det blev ikke Australien jeg kom til dengang, vi have forandret Reisen og gaa nu til Ceylon. Men jeg vil begynde hvor jeg slap. Vi seilede fra Africa til Mauritius i 20 Dage, der er ikke meget at fortælle om en saadan Reise, vi gik syd paa til den 41de Bredegrad hvor vi fik vestlig Vind, som førte os til 60 o Ø.L. derfra

●2●

gik vi lige Nord paa; jeg kan benytte P. Møllers Ord til at beskrive Søtouren: ”Vhalen kold og dum ved Skibet snøfter” o.s.v. thi det var omtrent alt hvad vi oplevede; thi det kan neppe have nogen Interesse for Dig, at vi den 10de |Nobr| f:Ex: havde Vindstille, eller at det den 15de om Aftenen blæste op til hvad Sømanden kalder en stærk Brise; men hvad vi paa Land kalde en forrygende Storm; i det Mindste dandsede vi

●3●

hen over Bølgetoppene med en Fart af 11 a 12 Miil |Sømiil| i Timen og havde kun et rebet Topseil oppe. Alle disse Ting kan næppe more Dig og andet er der ikke at fortælle om en Søtour. Den hengaar i en kjedsommelig Eensformighed, hvor Maaltiderne blive til Dagens Hovedbegivenheder.

Øen Mauritius, hvor vi vare i 10 Dage, er en venlig og malerisk Øe indenfor Vendekredsene, høie smukke skovbevoxede Bjerge bedække hele Øen.

●4●

I Dalene og op ad Bjergenes Sider ligger Sukkerplantagerne med tilhørende Møller, og smukke Villaer, i frodige Haver og smaa Lunde. Vegetationen er ganske tropisk, Kokospalmer, Kaalpalmer, Dadelpalmen, Brødfrugttræet, Mangoen og naturligvis mange andre jeg har glemt eller aldrig kjendt, vare i utrolig Rigdom overalt paa Øen. Hovedstaden er Port Louis, det er en ganske net By; men største Part af den er umaadelig snavset, da Hovedmassen af Befolkningen er sort, det vil sige ikke

●5●

Negere men Indiere. Næsten alle Husene ere af Træ og udenpaa og ofte ogsaa indeni meget støvede. De bedre Huse ere store og luftige omgivne af en lille Have; men i største Parten af Gaderne ere Husene smaa, pakkede tæt sammen og lidt usle og forfaldne. Havnen er meget god, altid fuld af Skibe, og det er meget livligt at see Idierne i deres brogede Dragter myldre omkring, og gjøre en forfærdelig øredøvende Larm, medens de transportere Sukkersækkene til Havnen og ud i Skibene. De synge en

●6●

eiendommelig Melodi, naar de løfte Sukkersækkene paa og af Vognene. Smukt er det om Morgenen tidlig at gaa til Torvet og see Livet der. Der findes alle Øens Frugter i en uendelig Rigdom, Cocosnødden, Brødfrugten, Ananasen, Mangoen, der smager som en Gulerod dyppet i Terpentin (jeg holder meget af den) den indiske Frugt hvis Navn jeg har glemt; men som ligner et stort Jordbær, tager man Skallen af ligner den et Vibeæg, og den smager som et Løg. Der er fuldt op af allehaande Grøn[overstreget: d]sager, der er Æg, levende

●7●

Høns, Ænder og Gjæs, en Rigdom af Kjød o.s.v. Den morsomste Deel af Torvet er der hvor Fisken sælges; man finder meer en hundrede forskjellige Arter af de snurrigste Fisk. De deiligste Farver seer man her paa Fiskene, nogle mørkeblaa som Havet, andre grønne eller rosenrøde, nogle ere brune med mørke Pletter, andre glindse som Sølv. Eet Sted ligger en Skilpade og spræller, skjønt de have skaaret det Halve af den; et andet Sted findes Reier saa store som smaa Krebs, umaadelige Hummer, Blækspruttere og en Rigdom af

●8●

allehaande Muslinger; det er som man gik i et Museum for Fisk. Imellem alle disse snurrige Ting myldrer der af Mennesker, maaaske endnu snurrigere end alt det andet. Der er den lille men velskabte I|n|dier med sit smukke glindsende blaasorte Haar, klædt i lette, hvide eller brogede Tøier, med Turban om Hovedet. Den indiske Quinde svøbt i et rødt Gevandt med store smukt udarbeidede Guldringe i Næsen og Ørene og det lange Haar bundet op i en Knude i Nakken; ret smukke nogle af dem men alle med Tænder og

●9●

Læberne ganske rødbrune af Betel. Børnene af denne Rase baade Piger og Drenge ere i Reglen meget smukke; men de voxe dem stygge. Hist og her seer man Folk hvis Uldhaar tyder paa Africansk Blod; men de ere ikke hyppige og i Reglen have de en Deel hvidt Blod i dem. Chinesere seer man ikke saa faa af; de sidde i deres aabne Boder med en lange Pidsk enten hængende ned ad Ryggen eller snurret om Hovedet under Hatten.

Den hvide Befolkning er næsten udelukkende fransk.

●10●

Øen var nemlig fransk indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede. Man seer kun faa Hvide paa Gaden, Damerne ere for lade til at gaa, har de Vogn kjøre de har de ingen sætte de dem ud om Aftenen paa Verandaen, og finde det meer en Motion nok. Følgen heraf er naturligvis at de tidligt blive fede og endnu lavere. Øen er bekjendt for sine smukke Damer, jeg saa ingen, men jeg saa i det Hele taget kun faa.

Her er en ganske god

●11●

Opera, med enkelte smukke Manfolkestemmer iblandt. Damerne ere alle for fede og dovne til at synge godt. Dovenskab er i det Hele meget grasserende paa Øen; i Hotellet hvor vi boede vrimlede der af Tjenestefolk som alle hjalp hverandre med at bestille ingenting; og Verten foregik dem med at glimrende Eksempel, naar han havde havt den uhyre Anstrengelse at sidde paa Altanen 2 a 3 Timer var han nød til at vederqvæge sig med en lille

●12●

Søvn paa en Time eller to, og Opvarterne glemte ikke at følge hans Exempel. Det Morsomste ved det Hele var, at de Alle lede af den Ilusion, at de vare uhyre virksomme, eller at faa Mennesker førte at [overstreget:?] større Trælleliv.

En historisk Mærkværdighed findes her paa Øen, nemlig Poul og Virginies Grav; men jeg antager ikke Du er sentimental nok til at skjønne paa en Beskrivelse af samme. Desuden er jeg bange for at ●13●

Rygtet taler Sandhed, naar det siger at Graven er lavet paa Speculation af en Mand som i sin Tid tjente sig en lille Formue ved den.

Vi opgave nu at tage til Australien af forskjellige ligegyldige Grunde, og toge med Dampskibet [?Nepaul] fra Mauritius for over Aden at tage til Ceylon, hvor der skal være udmærket Jagt. I morgen antager jeg at vi skal være i Aden; vi have

●14●

havt en meget Behagelig Tour deiligt Veir, godt Skib og nette [overstreget: med] Pasagere. Først anløbe vi Burbon en Ø som tilhøre Frankrig, og som i Eet og alt ligner Mauritius, vi vare kun i Land en halv Dag.

Dernæst [overstreget: ?] anløb vi Sychellerne, nogle Smaaøer omtrent under Linien; Captainen vilde ikke tillade os gaa i Land, da han skulde seile strax; men en af Damerne bad ham om at sætte hende

●15●

i Land og selv følge med, dette kunde han ikke godt afslaa, og nu toge vi alle i Land, stolende paa at saalænge Captainen var i Land vilde Skibet ikke seile. Det er en Gruppe af venlige Øer med en rig tropisk Vegetation og et sundt og behageligt Klima. Havnen hvor vi landede dannes af en Bugt og er paa alle Sider beskyttet af en Række venlige smaa Klipper bevoxede med Palmer. Her laa en engelsk Orlogsmand, hvor vi vare ombord og bleve meget venligt modtagede af

●16●

Captainen; de laa her for at passe paa Slaveskibe, de havde nylig taget to, og ved samme Leilighed mistet 1 Officer og en heel Baads Mandskab.

Vort hele Ophold paa Land varede ikun nogle faa Timer men var meget morsomt og muntert. Der er kun een Sygdom paa Øen som Folk døer af, det er Drukenskab; men den grassere rigtignok temlig stærkt, da alle Folk af Kjedsomhed forfalde dertil. Øen udmærker sig ved den Mærkværdighed at her kun findes 1 eneste Hest.

●17●

Jeg længes meget efter at høre fra Dig, men alle vore Breve ere nu gaaede til Australien, saa det vil vare noget inden jeg faaer Brev. Jeg haaber Du og alle Dine har det vel. Jeg er det nærmeste ved Danmark nu jeg vil være for en lang Tid. Desto værre er Thelegraphen her i Aden gaaet i Stykker, efter hvad der siges, ellers havde jeg sendt Dig en Julehilsen med den. Bliv endelig ved at skrive hver Maaned, selv om jeg faaer mange Breve paa een Gang,

●18●

og til andre Tider maa vente længe uden. Glem ikke at skrive alt, løst og fast, hvad der falder Dig ind, det er altid velkomment naar det kommer fra Dig. Hils Joacim og Niels fra mig og fortæl dem at her er to smaa Drenge paa Skibet, som jeg leger med hver Dag, de skal hjem til England for at gaa i Skole og sender deres bedste Hilsen til Joacim og Nils.

Nu farvel for denne Gang kjære G. Mine bedste Hilsen til Din Mand og Alle gode Venner fra Din hengivne Broder T. Schouw