1866-08-31

Min kjære G!

Efter Dit Brev maa jeg slutte at Lovise Dorothea er kommer afsted igaar, her hørtes forleden Dag en Formodning om yderligere Udsættelse.

Angaaende Viggo: Da han selv har bragt de Ting han har taget, enten det saa er efter Faderens eller egen Tilskyndelse, saa synes mig at det dermed skal være forbi, det vil sige Sagen dermed endt, og jeg vil ikke bruge det som Grund til at bryde med ham, han er jo dog kun en lille Dreng, og jeg vil bare sige, Gud holde sin Haand over vore Egne, jeg mener derfor at Du skal lade Sagen Alting gaa som tidligere, ikke just bede ham, men heller ikke nægte dem at komme sammen, hvis de selv har Lyst, altsaa stiltiende lade Joakim raade; er det ikke ogsaa Din Mening?

Da jeg betænkte at reise herned glemte jeg Bartholomæus Stormen, gid den snart maatte have raset ud.

Jeg er ikke rigtig rask, i dag har jeg det

•2•

dog ganske godt, saa jeg maaske efter Frokost beder om Vogn til Dyrløv, saa længe vil jeg dog se det an, da Veiret er ikke rart. Jeg har fundet 2de Motiver som jeg beredt paa at tage fat paa saasnart Veiret bliver nogenlunde smukt, det ene om Udsigten fra Vinduerne i Dagligstuen over Gaarden, saa skal jeg da ikke forkjøle mig med at sidde ude, det andet er i Haven lige uden for Huset.

Her er stor Glæde over Forlovelsen, men det var noget der var saa længe ventet, at nogle havde næsten tabt Taalmodigheden, andre mente at det var gaaet over igjen, af den sidste Mening var Hase, som var paa Dampskibet for ogsaa at tage til Islinge, af første, Johannes Hammerick.

Jeg længes snart efter at høre om mit Maleri, og fra Moltke, vil du ikke naar Du har været i Kirke paa Søndag gaa op til Rasmussen og høre lidt, om han er der endnu, om han var der da det kom, eller og hvad du kan faa at vide, for det

•3•

det er mig om at gøre, at det ikke bliver staaende i Mørke under lag i Kassen. Lev nu vel Du kjære G og Ungerne kys dem fra mig og hils Alle fra

Din Mand