Menu

Skovgaard

1894-09-11

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Agnete Skovgaard er indbudt til at bo hos bekendte i Gudbjerg med de yngste af parrets børn.

Transskription

Mappe 52 nr.10

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

Kjøbenhavn Ø.

Kjære kone! I aften skal jeg fortælle, foreløbig dette. Rejs helst på fredag, nødig senere* til Johanne og tag begge børnene med, ved første lejlighed kan Niels bringes til Christiansdal, som nok kun er en fjerdingvej borte. Skulde Du så være utilfreds med et eller andet, tag så til Gudbjerg, hvortil Du er indbuden (mundtlig til mig) der kan de bestemt huse begge børnene og Du er i nærheden af drengene og behøver ikke at tage hjem fordi jeg rejser. For resten tager altret nok nogen tid. På søndag tager jeg til Johanne, og kan da mundtlig aftale alt fra Fredag til søndag, må du bestemt kunde holde det ud for fugtighed. Jeg skriver nu til Johanne at hun kan vente dig på Fredag og så rejse på søndag, lykkelig rejse. Alt vel, i går så jeg Johanne og mange andre ved højskolemøde her (efterdønninger fra Askov). Svendborg 11 setl 1894. Tak for Uhrsnoren. Mange hilsener Din Mand

|I søndags skrev jeg til dig adr. Viggo Pedersen.|

*gærne tidligere

Fakta

PDF
Brevkort

Joakim Skovgaard opholder sig i Svendborg i sensommeren 1894 mens han arbejder på alteret i Sct. Nicolai Kirke.

Svendborg

Mappe 52 nr. 10