Skovgaard
1910-06-03
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Hans Holm
Dokumentindhold
Vedrørende pris for arbejdet med bogbind og beslag til bibel.
Transskription
Rosenvænget 3 juni 1910 |23/1910|
Hr. Professor Hans Holm!
I henhold til Deres brev fra Mosehøjvej engang i forrige måned sender jeg Dem medfølgende udkast til Bibelens indbinding. Hvis jeg læser rigtigt, såe er det 800 Kroner der er bevilgede til indbinding af Biblen, og i hvorvel jeg ikke har haft tid at skaffe nøje overslag, synes det utvivlsomt, at summen vil strække til ( til bogbinder – sølvsmed og mig) til udførelse af bindet, således som jeg tænker mig det, nemlig i lyst skind, eller læder i gammeldages karakter og med drevet sølvbeslag. Hjørnerne ere på begge sider af bogen. Arbejdet udført af sølvsmed Kyster i Kolding, som har lovet at rejse hertil når det gælder, og udføre det vigtigste her●2● i mit hus, altså under mit særlige tilsyn. Skal Sølvet forgyldeldes [+står ovenover for…] må det antagelig regnes ud over de 800 Kr. Jeg har forladt tanken om pergament, da det ikke egner sig for de høje brist tværs over ryggen, som jeg ikke kan undvære. Jeg har måttet skynde mig at sende Dem dette, da jeg agter at rejse til Berlin nu på Mandag morgen, og blive borte en uges tid. Hvis det er galt, at jeg vælger at sende tegningen til Professoren, beder jeg Dem berigtige adressen, og sende det videre, men jeg antager, at De er tilstede ved bedømmelsen.
Deres ærbødige
Joakim Skovgaard
- Det vilde jo nok klæde! Selv om guldet slides af, er det smukt, når sølvet har det i krogene.
●3● Jeg har forelagt bogbinder Clemens efterfølger spørgsmålet om svinelæder, han havde intet at bemærke, og kan anbefale at bruge svinelæder.
J. S.