1887-03-11

Mappe 48 brev nr. 95

Kjøbenhavn d 11 Marts 1887

Kjære Joakim!

Det er med en fornøielig Følelse af at der nu ikke er længe til den Tid da vi ikke mere behøve at skrive til hinanden, at jeg begynder dette Brev, Hjertet bliver saa varmt i mig naar jeg tænker mig selv i Dit og Agnetes hyggelige Hjem i aaben og fortrolig Samtale med Eder. Jeg mener lige som Du kjære Joakim at det ikke vil blive underligt men velsignet atter at komme |være| i det gamle Hjem med Din kjære Hustru og saa som Du siger den Velsignelse som der ligger bagved, jeg beder den gode Gud at han vil velsigne Eders Hjem være med Agnete og hjælpe hende igjennem hvad der nu forestaar hende ja at han vil holde sin beskyttende Haand over Eder alle. Du taler om vores kjære Land om det maa have det godt ja vem kan vide hvad der vil komme men som det nu er saa kunde det saamen være

-2-

meget godt, Vorherre har skjænket os saa meget som vi burde være glade og taknemlige for, men det er Menneskelivet udadtil saaledes som det rører sig i de store Magter saavel blandt høie som lave, der nu forekommer mig at være herligt at see paa. Jeg har intet Øieblik tabt Troen paa Troen paa og |at| der ogsaa er en god og sund Kjærne tilbage i os lille danske Folk, men om den er saa kraftig at Vorherre vil give den Fremgang og Vext saa den kan faa Magt til at kue det Slette som nu er ovenpaa det kan vi jo kun bede til og haabe paa. I saadanne Tider er dog Hjemmet den Plet hvor Aandslivet skal finde sin bedste Næring, jeg tænker med Glæde paa Dig og Agnete thi jeg troer at I to fører Troe Haab og Kjærlighed ind i det nye Hjem og deraf vil Eders Aandsliv fange Liv og Kræfter. Anna er nu rask men mangler rigtignok endnu Kræfter hun har dog begyndt at gaa ud, thi i denne Tid har vi haft et deiligt Veier, men i de sidste Dage har det atter begyndt at blive koldere. Onkel og jeg har det godt

-3-

bliver det saaledes ved, vil Du finde os tre gamle omtrent som da Du reiste, forøvrigt lever vi stille og temmeligt ensformigt som vi pleie der er intet derom at fortælle, for mig er denne Tid en Ventetid, thi jeg glæder mig saa meget |til| naar Du og Agnete og Cathrine komme hjem. Hermed sender jeg Cathrines sidste Brev men jeg mener men jeg synes Du skulde beholde dem til Du kommer hjem thi det sparer dog paa Postpengene. Onkel har Lyst til at benytte den Plads som jeg levner for ogsaa at skrive lidt til Dig, det er jeg glad ved, for jeg synes ikke jeg har mere at sige Dig denne Gang. Med de kjærligste Hilsener til Agnete er jeg Din hengivne Faster

Vilhelmine Skovgaard

S 11/3 87

Kjære Joakim.

Endskjøndt jeg først idag modtog Dit kjærkomne Brev af 6te og 7de ds, hvormed fulgte Breve fra Cathrine og en Seddel til Niels, hvem den skal blive levet til naar jeg seer ham, senest paa Torsdag, vil jeg dog benytte denne Plads i Din Fasters Brev til at udtale min

-4-

Glæde over |at Du erkjender i Brevet| nu at være i det lykkelige Land, hvor kun godt gifte Sjæle komme, og at Du derfor ikke er misundelig paa Cathrine for hendes Lyksalighed i Ægypten, samt over at det ikke vil vare mange Uger forinden Du og Agnete vende Næsen hjemad, hvor det ret vil være |os| en Fryd atter at samles. Ihvorvel Agnete vel sagtens har glemt endél af hendes musikalske Færdighed vil denne vistnok snart komme igjen, dersom der kan faaes et godt Fortepiano, hvormed I Begge i alle Henseender kunne være tilfreds med. Jeg glæder mig til baade at besøge Eder i det nye Hjem og at see Eder og Agnetes Familie i Classenshave, hvorhen vi forhaabentlig, om det bliver et tidligt og godt Foraar, til den Tid ere flyttede ud. Der skal være en ny Gade fra Rosenvængets Alle og til Stranden, i hvilken Anledning Hammerich har havt fat i mig for at |jeg skal| tillade at denne blev lagt over den lille Ø og Spidsen mod Nord af den store Ø, hvilket jeg har afslaaet, saa at den rimeligvis bliver lagt i Aagaards Alle. Naar jeg har modtaget den sidste Del af Dit Stipendium og betalt Beløbet, som de tidligere modtagne Summer paa Dit [?] i Landmandsbanken agter jeg at tilskrive Dig et ordentligt Brev. Lev nu vel, og vær med den kjære Agnete. Kjærligst hilset af Din hengivne

Onkel Christian