1849-04-08

Kiære Peter!

Det kjønne, saa længselsfult ventede Brev af 3 dennes modtog jeg igaar Løveddag og det endda ved Kristians Godhed som lod sit Bud besørge mit Brev til Dig paa Posthuset og var saa venlig at frembringe Dit før omtalte som jeg ellers ikke havde faaet før Onsdag.
Hvor inderlig glad vi bleve ved at erfare at Du ei er syg (hvilket jeg manmeget havde befrygtet) og at vores fælles lille Foræring har glædet Dig saa meget, vil jeg gjemme med at omtale indtil vi see Dig for os. Tro dog ei kjære, gode Peter, at vi ansee Dig for mindre kjærlig, fordi Du sjældent skriver, vi kjendt Dig for godt dertil, men jeg var kommet paa den ulykkelige Tanke at Du vist var syg og derfor viste sig den ængstelige Drøm jeg blev plaget af da Paaskedagene gik og Du hverken skrev eiheller kom selv. Vi glæder os saa inderligt til Dit komme, thi vi faar saa meget at tale med Dig om. Indtil da – lev vel, Du hilses fra Jensen saavel som fra os alle ved Din kjærlige Moder.

Weibye Første Paaskedag 1849 C. Skovgaard.

Vi har hørt i dag en meget nedslaaende Nyhed, at nemlig Dampskibet Christian d.8. skulde ved Forræderi være overrumplet og sprængt i Luften med 800 Mand, et andet Skib være taget og [?] paa et [?] [?], give Gud at dette være [?] [?] som saa mange Nyheder.