Ca. 1865

Mappe 11 nr. 40

Udateret

”Det rene Vand” En Foraarsvise til Gavn og Glæde

for alle Stænder, men for Kunstnere især

sammenskreven af Poeten i Aabenraa.

Trykt i dette Aar.

Mel. Af Lumpacivagabundus

Isen smelter, Somren alt er nær;

Skoven pranger snart med grønne Træer.

Kunstens Vaarflor paa Charlottenborg

Alt bereder Bladcritikken Sorg.

Nei, da priser jeg dog Tivoli;

Der er Kunsten yndet, frank og fri

See paa Schenstrøm kun, den stærke Mand,

Imod ham blier vi det rene Vand.

I Italien, i Kunstens hjem

Er desværre Garibaldi slem.

Pavens hellige Academie

Vil den Røver nu hae Fingre i.

Paven slaaes pr. Telegraf ihjel,

Næste Dag han lever op den Sjæl,

Spiser godt, og dertil drikker han

Vist was Anders end det rene Vand.

I Amerika et farligt Spil

Drives der; man stopper havne til.

Det om Negerne nok dreier sig,

Om de skal være Slaver eller ei.

Man vil tve dem hvide li’ som vi;

Det man kalder Abolitionisterie,

Men jeg indseet har med min Forstand:

Det formaaer nok knap det rene Vand.

Slavepidskerne en Merrimak

Lavede, som fælt med Snuden stak.

Da kom Mester Erik med en Fart;

Jern og Snille havde han ei spart.

Med sin Monitor han gjorde lyst;

Merrimakken listed fra den Dyst.

Mod en saadan Fyr blier i hvert Land

Alle Træmænd til det rene Vand.

Kronen af Guds Naade som bekjendt

Til Berlin blev med et Bybud sendt;

Kongen tog den paa, og sagde: ”Væk”!

Inte pille ellers faaer I Smæk.

Gaa nu hjem og vælger om igjen;