1850-06-23

Mappe 3 nr. 21

Til

Hr. Landskabsmaler Skovgaard

Hos Gaardmand Hans Peter Petersen

Magleby Sogn

pr. Stege

bedes afsendt med Provst

Ingersløvs Postbud

Hermed en Pakke med

Bøger Værdi 172 [?)

Kjøbenhavn den 23de Juni 1850

Kjære Ven! Det var lidt flout ingen Brev at faae i Løverdags jeg havde saa vist ventet det, men iaften maa der da komme et ellers bliver jeg urolig. Jeg trøstede mig med at det gode Veir vist havde forhindret Dig i at skrive, og hvis det er saadan, saa er det jo en god Trøst.

Igaar var den lille Møllerpige i Kirke jeg sad i Grundtvigs Stol og saae derpaa, det var meget smukt, Grundtvigs Stemme var saa inderlig og mild, det var nydeligt at høre ham sige ”dette lille Barn”; men jeg fik lige i Begyndelsen en Angst, som gjorde mig uhyggelig til Mode, Sysette kom nemmelig ikke med de Andre, jeg saae og saae, og ventede og ventede, men hun kom ikke, og Meta gik selv med op til Alteret. (Da hun var hjemmedömt foretoge de Ceremonien ved Alteret). Du kan nok tænke at jeg blev bange, for S. maatte være temmelig daarlig naaer hun blev borte derfra; jeg hørte dog bag efter at det kun var det sædvanlige, Hovedpine og Opkastelser. Hos Møller var der Chokolade Gilde, hvor Elise og jeg ogsaa vare med; Meta var overordentlig smuk, hun er rigtignok et af de yndigste Mennesker jeg kjender. Fru Grundtvig havde faaet Brev fra Johan og deri var en Hilsen til Dig og en Bemærkning om, at han saae Dit Navn gik nu ikke blot over Sjælland men ogsaa over hele Skaane, jeg forstaaer det ikke rigtigt, for hvis han mener at Dine Stykker er gaaet til Stokholm, saa er det jo meget længer bort end Skaane; og som nogen Hæder kan det da heller ikke betragtes, saa længe det kun er Dig selv, der sender Dit Billede afsted.

●2●

Elise er da reist i morges; jeg synes hun saae raskere ud, og hun var idetheletaget behageligere end i Vinter, men jeg er dog ganske glad ved at hun er reist, for den Uro, der er over hende, den Higen efter at se Alle uden at være inde med Nogen, den har for mig Noget uhyggeligt ved sig.

I Løverdags kan Du troe vi gjorde en rar lille Skovtour. Freunds, Sysette, Høyens, Professor Rosing, Titus og jeg; Kl. 5 om Eftermiddagen satte vi os i en Kildevogn og kjørte til Charlottenlund, der spadserede vi omkring, drak Thee og kjørte Hjem igjen; det var en meget tarvelig Tour, men saa yndig, saa hyggelig og rar. Vi skiltes ad ved Nørreport, og da jeg nu ikke saae Sysette i Kirken opstod den Tanke hos mig, at han muligvis kunde have gjort en dum Streg, det var meget Skyld i at jeg blev saa Angst. Men det har nok været unødvendig Frygt, for der var ikke det Mindste at mærke paa hende da jeg saae til hende; men derimod er det nok muligt at hun har forkjølet sig da vi kjørte Hjem.

Længslen efter Dig nager hver Dag, hvor det skal blive mageløst at see Dig igjen; men jeg er fornuftig Du kan være ganske rolig, for jeg er meget fornuftig, det bryder bare engang imellem ud.

Thirsdag

Gud ske Lov for Brevet, der kom igaaraftes, det varede længe og Hjertet bankede kan Du troe, men henved Kl. 10 kom det tillige med et fra Betty.

Det er underligt, men det er mig i dette Øieblik næsten ikke mulig at skrive; jeg veed der var igaaraftes en heel Deel jeg vilde sige Dig, nu er det altsammen borte, og dog skal Brevet endes og afsted i dag ellers faaer Du maaske ikke Bogen, da Pakkeposten nok kun gaaer een Gang om Ugen.

●3●

Men det er sandt! Du skal ikke troe at Holger blev Soldat, hans Feldttog er allerede til Ende, da han mærkede, at det ikke var saa aldeles vist at vi fik Krig, saa betænkte han sig, for at gjøre Tjeneste i næsten et halvt Aarstid uden at komme med i noget Slag, det vilde jo være alt for galt. Er han dog ikke en Pjalt? Det er ellers ikke net af mig at tale saadan om ham, efter at Elise har fortalt mig, at han er blevet indtaget af mig, det er rigtignok et meget let og ingenlunde farligt Svar, sagde hun, men det er dog altid et Svar.

Nei! Der er ingen Prindser paa Nysø, Du kan roligt tage derhen, jeg tænker der bliver slet ikke noget af hele Comersen.

Fru Scavenius skal været meget indtaget af dit Møens Billede, men hun kan ikke kjøbe det jeg veed ikke hvad Grund, og hvad hjælper det saa til.

Fra gamle Møller skal jeg ” formelde dig hans Compliment”, for en slet og ret Hilsen lød saa almindeligt, det var ikke at gjøre nok af Dig, men at formelde sin Compliment, eller hvad det var han lavede sammen, det havde et ganske anderledes Sving.

Ja nu vil jeg ende for det vil ikke blive noget vigtigt. Det er deiligt at det lakker ad den Tid vi skal sees igjen.

Din g