1881-01-04

Mappe 33

Brev nr. 4

Østrøø d. 4/1 81

Kjære Chim.

Længe har det været min Hensigt at skrive lidt til Dig, da jeg jo nok antager, at hvor vel Du end befinder dig i Paris, saa sender Du dog af og til en længselsfuld Tanke mod Nord til Hjem og Venner, og bliver glad naar Du faar Brev. Men, Opsættelse er en Dagtyv, og nu ere vi allerede komme i et nyt Aar, uden at det er blevet til Alvor med min Skriven. Saa vil jeg da allerførst ønske Dig et glædeligt Nytaar fra os Alle, Store og Smaa og dernæst sige Dig Tak for Dit rare Brev, som jeg forleden modtog. Vi have faaet Dine Breve tilsendte fra Danmark, og det har næret os meget at læse dem, og se at Du befinder Dig vel i Paris, og nyder Dit Ophold dernede, som sikkert ogsaa vel bringe Dig reelt Udbytte. Det var godt gjort at Du overvandt Din Generthed og

-2-

gik til Bonnat hvor de forhaabentlig nu lade Dig i Fred, efter din Redebonhed med de 25 Frc. Jeg er tilfreds med at Du drikker Chocolade om Morgenen, det er nærende og sundt, og kan maaske afrunde Dig noget, jeg har ikke nogen Fiduz til Kabells Mad, og det koster bestemt mere end at spise ude, men det kan jo være ganske morsomt for Eder undertiden. Naa, saa skulde Du vel høre lidt om os her, ja vi leve, i god Tid sagt, godt, nyde en meget mild Vinter og Dagene løbe, paa Grund af deres Ensformighed, i en forfærdelig Galop. Den vidunderligste af alle vidunderlige Soffier, er naturligvis bleven meget mere vidunderlig siden Du saa hende, hun siger Alting, synger alenlange Viser med Anna, naturligvis saa falsk

-3- som muligt, men med de rigtige Ord til, og det klæder hende naturligvis høist komisk at udtale sig om ”brudte Hjerter”, ”evig Troskab” etc. etc. Naar vi give hende et Tørklæde om Hovedet, saa leger hun, at hun gaar til Staden og kjøber Juleklappar, og saa siger hun ”Fia(s) [?pinger] hop i Galop, saa fort hun [?kenner]!” Hendes Glæde over Juletræet var stor, først blev hun aldeles maalløs af Overraskelse over de mange Lys, men hun fik snart Munden paa Gang, og udtalte sin Glæde over de mange Lys og ”alt Stadsen!” Der kom mange Herligheder til hende fra forskjellige Kanter, af hvilke især en Dukke og en Billedbog tiltalte hendes unge Hjerte, hun har endnu megen Glæde af Dine Tegninger i Bastian. Hun kommer hver Dag ud at kjøre, og ser rødkindet og fornøiet ud, naar hun sidder i sin Skindrede. Schouw sender Dig

-4-

mange Hilsner, han har travlt i Vinter, da vi ikke have Inspector, den som var antaget, sendte Afbud i sidste Øieblik. Jagtglæder er her jo ingen af for Tiden, da Vinteren er for mild til Ænder. Det er meget hyggeligt at have Moder heroppe i vinter, og hun finder sig godt i vor store Ensomhed, ogsaa hun har bedet mig hilse. Gamle Bob er det da slut med, han fik for nogen Tid siden Apoplexi, laa i otte Dage uden at kunne røre sig, og døde saa ganske stille, det trofaste Skind. Pepper og [?Chunky) nyde et [?] , saa tæt ved Kakkelovnen, som muligt og holde vaagent Øie med Soffi og hendes Kager. Hvis det gaar, som Du ønsker, saa varer det nok en Stund inden vi atter se Dig her paa Østrøø, hvor Du, som jeg haaber, ved, at Du altid er velkommen. Soffi kommer hver Dag

|ind til Frokostbordet og faar Kjødboller, som hun fortærer med stor Glæde, naar hun har spist, siger hun altid ”Fia [?] Mamans som en ?hederskærn|

|Har Du ikke Lyst til at komme til Pølsegilde, to ernorme Gissebasser have i dag ladet Livet|

|Du bliver jo efterhaanden en flink Skribent, Brevene gjøre idetmindste ikke Indtryk af at have været længe under et arbeide. – Jeg følte for Dig i Anledning af Ærtemosen!|

|Farvel for denne Gang, kjære Joakim, gid disse Linier maa træffe Dig rask, fri for Forkjølelse og deslige, pas godt paa Dig selv og modtag endnu engang hjertelige Hilsner fra o Alle. Din hengivne Tante Ida Schouw|