Menu

Skovgaard

1868-06-22

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Georgia Skovgaard er lettet over at det blot er podegra, P.C. Skovgaard lider af. Hun skriver om det varme, tørre vejr, og at hun ikke tør vande deres have af frygt for at de skal løbe tør for vand.

Transskription

Min Kjæreste Mand!

Det var jo rigtignok en sørgelig Historie; men jeg vil dog sige at jeg blev næsten glad da jeg læste ”Podegra”, jeg havde efter Dit Brev gaaet i Angst for, at det skulde være noget [?giftisk] Og det havde dog været meget værre, dette ved vi da hvad er. At Du er hjemmefra er jo nok meget slemt, men kan dog maaske være godt for Noget, jeg har ligesom en Fornemmelse deraf, skjøndt jeg ikke bestemt kan sige hvorfor. Jeg er selv temmelig ussel saa jeg kan ikke taale det mindste, saa jeg vilde have ondt ved at sørge godt for Dig. I al fald nu er det engang saadan

•2•

og med Guds Hjælp bliver det snart godt igjen. Du behøver da heller ikke at komme hjem saa snart, saa du nok kan faa samlet lidt Kræfter først.

Hils Titus og sig jeg har fuldkommen Tillid til ham, og haaber ogsaa han vil holde mig med Breve, som jeg jo nok længes efter.

Henrik Stampe har været herinde og igaar var Christian og [?] her. Ja det er jo underligt nok at se alle disse forskellige Maader at tage det paa; Christians var meget nette, jeg skal Hilse Dig fra dem, de haaber at se Dig.

Jeg har egentlig opgivet at vande, for jeg er blevet bange for at Vandet skal slippe op i Brønden og det var jo meget værre, men her ser jo ogsaa grønt ud; Træerne er da det Vigtigste

•3•

og de er jo deilige, saa vi har det jo saa godt som muligt, men om Natten plager Varmen os.

Skal vi saa opgive Aspargsen? Vi har ikke faaet mere end omtrent 270, og iaar har det da været varmt nok, nu siger de det er af Mangel paa Vand, men enten mangler de det ene eller det andet, og resultatet er, at vi bedre kan kjøbe nogle hundrede hos en Gartner, end give dem alt det gode de faar, men jeg vil dog have dit Minde dertil saa her bliver jeg ved at stikke. Jeg skulde at have at vide om du har Atlas som Joakim kan bruge i Skolen, eller om jeg maa kjøbe eet til ham? Gregersen anbefaler eet, men det koster hen ved 7 rdl.

Aah, jeg er saa kjedelig og saa doven, jeg tænker bestandigt paa Dig, saa det er underligt at tænke sig Titus som Sygepasser; men jeg har dog godt Haab om at det snart bliver bedre

Fakta

PDF
Brev
Damsmosegård
Christian Herman Stampe

Mappe 6 nr. 38