1921-08-04

4 Aug. 21

Hr. Professor Joakim
Skovgaard. -
Jeg har ofte villet skrive til professoren for at fortælle lidt om mit arbejde, men naar man skal skrive til sin lærer er det altid som om man i det øjeblik viser sine ting frem og saa syntes jeg hver gang at der ikke var nok endnu, - nu er jeg imidlertid bange at professoren rejser inden jeg har skrevet, derfor skynder jeg mig nu, og haaber dette naar professoren. Jeg er i kirken fra tidlig morgen til sen aften, og jeg slider i det af al min ævne, det er i grunden et saare stort
●2●
ansvar saaledes at skulle skabe noget der bliver staaende og vidner om kunstneren, det kan nok gøre en lidt ængstelig, men jeg er usigelig taknemlig for min opgave, og jeg er alligevel ikke bange, jeg gør hvad jeg kan og hvad jeg føler og tænker, og det gør mig tryg, - ja, koret er jo ikke stort, og billederne er nær paa, men øjet falder naturligt paa dem, og lyset er meget godt, ikke helt godt, der er temmelig mørkt omkring alteret, - jeg er omtrent færdig med een væg nu, det er den venstre med Bebudelsen og Daaben, og jeg tør nok sige at jeg synes det gaar meget godt, men jeg er heller ikke bange
●3● [Mappe 82 nr. 4B]
for at male om, jeg maler meget om, og kan ligefrem ikke gaa fra det, - nu kan jeg nok snart begynde at tage fotografier og sende professoren dem – med hjærtebanken. – Bebudelsen var det første store billede jeg malte og nu er jeg næsten færdig med Daaben, i Bebudelsen er englens hoved nok pænt, jeg arbejdede meget med det, og nu kan jeg bruge det som ledetraad, - jeg maler mere dækkende end jeg før har gjort, uden at male pastost, - jeg mener bare [Overstreget: tættere] tættere, det giver et fyldigere indtryk, - det kan jo ikke nytte at jeg taler om alle de steder hvor det kunde være bedre, dem kan jeg se i søvne, og jeg ved
●4●
det jo kun alt for godt, - jeg vilde hellere tale om det jeg syntes er lykkedes for mig, for det skal jo opmuntre mig, det er englens hoved i Bebudelsen, maaske ogsaa Maria’s, og saa har jeg jo gjort mig umage med hænder og fødder, - jeg gør mig i det hele taget vældig umage med det hele, og har ikke andet i mit hoved end Sindal kirke, - men jeg har ogsaa en bestemt følelse at jeg vil faa noget ud af det, - jeg tror saa stærkt paa det, og det er jo paa Sindal jeg bygger hele min fremtid, - jeg kan ogsaa føle at jeg selv gaar frem med opgaven det bedrer sig stadig, - i Bebudelsen, som jo var det første er der nok noget tungt, tror jeg – Daaben er meget
●5● [Mappe 82 nr. 4C]
lettere malt og i det hele bedre, det billede er det jeg selv holder mest af, af dem alle, den knælende Kristus og den staaende Johannes, jeg har malt det hele saa godt jeg har kunnet, med stor kærlighed, den nøjne kristusskikkelse er jo en svær opgave, - jeg har malt saa friskt som muligt, og naar det er helt færdigt saa ved jeg at jeg ikke har kunnet gøre det bedre, - jeg vil ikke selv udtale mig om det, det er mit hjærtebarn, og jeg vil kun inderligt haabe at professoren kan finde noget godt i det, - men nu bliver jeg bange at jeg sidder her og maaske siger noget om mine billeder som ikke passer, saa jeg vil hellere tage det hele i mig igen, - og lade
●6●
professoren sige det hele, - men farverne ser professoren jo ikke paa fotografier, saa der kan jeg da sige at jeg holder alle tungere farver i de store billeder, og lader farverne blive lysere opefter, i friserne med de knælende engle og den øverste med de smaa engle, disse ere paa hvid bund for at gøre det saa let som muligt, jeg begyndte ogsaa at male de knælende engle paa hvid bund paa den ene side vinduet, og paa den anden side er der en let farve som baggrund, jeg ved endnu ikke hvad der er bedst, saa begge dele staar, ihvert fald bliver væggene lettere opefter, saaledes at de store billeder faar hele kraften, det tror jeg nok
●7●
er rigtigt, loftet skal jo ogsaa males saa jeg maa jo passe paa at det ikke bliver for tungt, - under vinduet havde jeg jo ikke bestemt noget, men saa fandt jeg i en bog et stykke [?] [?], det har jeg anvendt, nu er jeg spændt paa hvordan professoren vil synes om det, jeg tænker stadig paa at jeg maa gøre mit bedste, jeg vil jo saa inderligt have om der vankede et lille anerkende ord fra professoren naar jeg kommer hjem med alle fotografierne. Jeg er klar over at jeg ikke bliver færdig før i begyndelsen af oktober, men det passer jo ogsaa meget godt, - jeg maa huske at sige at jeg tog professorens draperier i forvaring inden jeg
●8●
rejste, og at jeg ogsaa har opbevaret billedet med de to kvinder” det vi blev saa stærkt ”forelsket i, - jeg haaber ikke jeg her har trættet professoren med dette, det er jo lidt vanskeligt at skrive om billeder som professoren ikke ser, - jeg har en murer som er udmærket, han pudser hver morgen et stykke til mig, - og pudsen er det fineste jeg nogensinde har set, saa det er iorden, jeg har selvfølgelig alle mulige oplevelser med den grad af tørhed som er bedst til at male paa, det er meget vanskeligt at træffe lige det rette, - men naar jeg maler om, og det gør jeg meget lidt, saa pudser jeg selv, og det bliver meget fint gjort, - jeg bliver dygtig i haandværket, og er helt stolt af det, - mine pensler er udmærkede
●9● [Mappe 82 nr. 4D]
der blev købt efter den pensel professoren gav mig, - jeg husker at professoren sagde man skal ikke samle paa rilikvier, - nej, men jeg synes beundringen for en elsket lærer er smuk, og at ville naa frem til samme højde er en drivfjeder, uden at man derfor skal ”gøre ligesaa” – men i den henseende er jeg ubekymret, jeg har altid følt at jeg selv havde noget sige, det gælder kun at arbejde for at kunne blive moden til at sige det, og det er der læreren hjælper. – Jeg huskede paa professorens raad ikke at sætte prøvetegningerne i væggen men stifter, - saa har jeg fundet paa at fastgøre dem med en fugtig lerklat, - det gaar meget godt, - nu har jeg lige været
●10●
henne i kirken, og jeg kan ikke lade være med at sige, alligevel, at den nøgne kristusskikkelse er det bedste jeg endnu har lavet, men det er ogsaa den jeg holder allermest af, - jeg vil til slut ønske professoren et inderligt lykke paa rejsen” – og af hele” mit hjærte haabe paa et glædeligt gensyn
I ærbødighed,
Risebye
Adr. Hotel Sindal
Sindal.