1861-12-30

Mappe 5

Brev nr. 43

Gl. reg.nr. 12.990

London, den 30 t. Debr. 1861

Kjære G!

Saa vidt kom jeg da, jeg sidder nu ved Kaminilden og skriver Dig til, da jeg kan vide, Du gjerne vil have Brev saa snart som muligt. Reisen gik meget nemt hertil. Til Korsør kom jeg sovende, og havde rimeligvis sovet fra Reisen og alt muligt, dersom ikke Banebetjenten havde vækket mig. Paa Postdampskibet til Kiel fik jeg den første Forsmag af England, der sad nemlig 2 Englændere i Kahytten og talede sammen, og deres Samtale kunde jeg til min Store Beroligelse ikke forstaa et eneste Ord, det var jo glædeligt. Imidlertid forstyrede det ikke min Nattero, og sovende kom jeg til Kiel meget tidligt om Morgenen, det saa ud til at være en ret net By, saavidt man kan dømme efter at have seet den i Gasbelysning med en lille tynd Maane paa Himlen. Holsten foer jeg igjemmen paa at Par Timer, i det smukkeste, klare Frostveier, man

●2●

kan tænke sig. Landet saa just ikke ud til at være saa overdreven deiligt men ret net, ja Du har vel selv været der, hvad der gjorde mest Indtryk paa mig, eller rettere er det eneste Indtryk jeg har af Landet, er den Mængde af levende Hegn, for største Delen af Bøgetræer. Det vil da sige Buske, som findes der. Hamborg havde jeg en halv Dag til at see, og jeg troer oprigtigt, at man ikke behøver længere Tid dertil. Dersom Du ikke har været i Hamborg skulde Du dog en Dag naar Du har Tid gaa ned til de nye Huse ved Nikolai [?Taarne] og se lidt paa dem, naar Du saa kommer hjem kan Du godt bilde Dig ind at Du har seet Hamborg. Jeg morede mig den Dag med at gaa omkring i den ældre Deel af Byen og see paa disse snurrige gammeldags Huse, de smalle Gader, de snurrige smaa Kanaler, som løber mellem de gamle Pakhuse, og mellem alt dette, som vel

●3●

har staaet tildels uforandret i flere hundrede Aar hist og her en moderne Butik med store Ruder, og saa Elben med de mange Baade fulde af Grønt, alt dette er dog ret morsomt for den, der første gang sætter Foden udenfor Hjemmet. Damerne her i Hamborg ere ganske usædvanligt stygge i det Mindste saa jeg ingen, som jeg kunde kalde blot tækkelige. Fredag Aften gik jeg ombord paa Dampskibet, hvor der var en Mand med Guldsnor om Huen, som gjorde noget Vrøvl om et Pas, som jeg skulde have for at komme af sted, men da jeg intet Pas havde, fandt han sig dog med Rolighed deri. Jeg sov ind den Aften i det Haab næste Morgen at være Halvveien til London, men da jeg kom op paa Dækket vare vi endnu paa Elben, jeg har den Mistanke at alle Matroserne vare drukne om Aften og altsaa ikke vel skikkede til at styre Skibet. Renlighed var just ikke den Ting, som stod i høi Pris paa Skibet og naar jeg undtager Oxestegen, som var udmærket, var Maden ikke den bedste. Mit Reiseselskab var noget blandet, en Hamborger Jøde, en Berliner Doctor, som begge gjorde rædsom vind med en smule Spansk de kunde

●4●

og som De talte naar de ikke vilde forstaaes af os andre, jeg har en stærk Formodning om at de Hemeligheder, som de gjorde dem saa megen Uleilighed med at bevare gjerne kunde sættes i Avisen uden Skade, samt at deres Spansk just ikke var af det reneste Vand. Dernæst var der en Slesviger som til min store Ærgrelse talte Tydsk, men jeg forsonede mig dermed da han gav mig Ret i, at det var det eneste Rigtige at inkorporere Slesvig i Danmark. Endelig var der er Par Englændere, hvoraf den ene gjorde utrættelig Haneben for en ung Tydsk Frøken, han kunne ikke Tydsk og hun ikke Engelsk; men Haneben kan man gjøre uden at kunne Sprog. Selve Overfarten gik særdeles heldigt, Nordsøen var saa rolig som man kunde ønske sig; men vi bleve sinkede en heel Deel af Taage da vi nærmede os England, saa jeg først ankom hertil for at Par Timer siden. Themsen saa jeg ikke meget af, der var mørkt og taaget; men en stor Mængde Skibe, en [?Mase], man ingen Forestilling kan gjøre sig om naar man ikke har seet det, mødte os under [?].

Farvel! Og Hilsen til Alle, samt et glædeligt Nytaar!

Jeg skriver endnu engang inden jeg forlader London.

Din hengivne Broder T.S.