Skovgaard
1843-09-24
Afsender
Wilhelmine Skovgaard
Modtager
P.C. Skovgaard
Dokumentindhold
Wilhelmine Skovgaard skriver at hun har affundet sig med sin skæbne om at leve i Veiby sammen med moderen, men nævner at København trækker i hende, dog ikke med den samme iver som tidligere.
Transskription
Til Hr. P C Skovgaard
Kjøbenhavn
Veibye d. 24de September 1843
Kjære Peter!
Først maa Du modtage min inderligste Tak saavel for din kjærlige Lykønskning til min fødselsdag, som for den nydelige skrivemappe, der fulgte med samme, og som har fornøiet mig meget. Dernæst takker jeg dig kjære Peter for hele dit rare Brev vis vigtigste Indhold jeg vil forsøge at besvare.
Den Mening Du yttrer, at Ophold i Kjøbenhavn ei vilde behage Moder, da troer jeg den i nogle Henseender kan være rigtig, endskjønt Livet i Kjøbenhavn sikkert vilde skjænke Moder mange Behageligheder som hun nu sletikke kjænder til. At den samme Mening kunde gjælde mig, tør jeg ikke sige dig Noget imod, thi jeg indser tydeligt der kunde møde mig mange Bekymringer i Kjøbenhavn, som jeg nu aldeles ikke kjænder til, men ikke destomindre nærer jeg den samme Kjærlighed til Kjøbenhavn som forhen, skjøndt i en mere tilbage trængt Skikkelse. Den urolige Iver hvormed jeg ønskede at komme fra Veibye, behersker mig ikke mere, efter den bestemte afgjørelse af vore skjæbner, thi jeg indsaa Nødvendigheden af at jeg beflittede mig paa mere Kjærlighed og Interesse for mit Hjem, dersom jeg skulde blive omgængelig for Andre, og selv
●2●
skulde være tilfreds, tillige bestræber jeg mig for at være saa virksom som mulig, og at gavne med Raad og Daad saa Meget jeg kan (jeg har allerede erfaret de gode Følger af disse Forholdsregler) thi jeg er mere fornøiet og tilfreds end det i lang Tid har været Tilfældet. See dette kjære Peter er mine Forsætter og Bestræbelser for Fremtiden, det er vel Noget man i Almindelighed ikke fortæller til Andre, jeg havde ei heller gjort det dersom jeg ikke vidste du troede jeg var forknyt og bedrøvet, og dette kunde jeg ikke lide du skulde tænke naar det virkelig ikke var Tilfældet.
Det glædede mig meget Aldt det du fortalte mig om dine Stykkers Fremgang og hvad de skulde forestille thi jeg seer der af at du gode Peter har lagt Mærke til hvor megen Interesse jeg føler for Aldt Sligt, endskjønt jeg nok ved, jeg ikke forstaar mig Noget derpaa.
Nu længes vi meget efter at høre Fortællingen om dit Besøg hos Lene, men det maa du skrive til Moder: thi det har bedrøvet hende meget at du ikke har tilskrevet hende siden du tog fra Veiby.
I denne Tid har jeg begyndt at skrive Stiel som Hr. Jensen efterser, det interesserer mig allerede meget; tji ved hans Forklaringer vises der mig bestemte Regler, som jeg aldrig før har haft nogen Ide om, og jeg nærer det Haab at dersom jeg bruger denne Vinter godt, jeg da skal kunde skrive ordentligt.
●3●
Nu til sidst maa jeg erindre dig om det Løfte du har givet mig, at du vil rette alle de Feil du finder i mine Ider og Anskuelser; thi jeg har foresat mig at være fulkommen oprigtig mod dig, og med dette Forsæt og med Ønsket om dit bestandige Welbefindende, forbliver jeg din inderlig hengivne
W Skovgaard