1908-12-02

Mappe 19
Brev nr. 38
Pension du Fort

Torre Pellice 2.12.08
Kære Joakim!
Tak for Dit brev af 22nde nov. Og Tak for brevet Til min födselsdag. Jeg ved ikke om jeg fik plads Til en Tak på det kort, som jeg sendte fra Turin. Ja Tak for Dine gode önsker, undtagen for et af dem, det ”specielle”, at jeg må få arbejdet med Tapeterne på rådhuset. Du skal da ialtfald ikke arbejde på dit önskes opfyldelse, for jeg Tror ikke, at jeg kan påtage mig det. Rent bortset fra, at jeg så atter måtte Til at lægge de Ting Tilside, som jeg helst vil arbejde på, så Tror jeg ikke, som Du og Madsen, at jeg vilde egne mig dertil, og jeg vilde neppe kunne Tage fat derpå med glæde.
Vi er jo enige om, at gamle Frölich greb den Ting fejl an, men det var jo ikke Til at forhindre, og nu er der To Tapeter vævede efter hans hoved og de binder resten. Jeg indser ikke muligheden for at fjerne sig ret langt fra deres karakter, og det er dog det, som måtte Til, når det skulde
-2-
blive god og dekorativ vævekunst. Jeg vilde derfor föle mig bunden på hænder og födder, og vilde pine mig selv, uden at nå et godt resultat. Det er en forkludret opgave, mellem os sagt, og den vil være meget vanskelig for en anden at löse, men jeg tror dog, at Engelsted, som nu har arbejdet på ”Rolfs död” under Frölichs Tilsyn har bedre betingelser for at nå det bedst mulige end jeg har. Det er muligt, at han alligevel ikke vil Tegne flere, end den han er i lag med, men hvis han er til at formå dertil, Tror jeg det var det heldigst for sagen, ja næsten den eneste udvej, jeg ser. Derfor beder jeg Jer ikke Tale om mig, som den der burde have det arbejde, at det ikke, hvis E. hörer derom, skal gjöre ham ked af det, så han bliver mindre Tilböjelig Til at Tage arbejdet.
Så er der Dit spörgsmål, om Du skal sende mig en raderplade herned. Desværre må jeg også bede Dig lade
-3-
være dermed. Mine öjne bliver ringere og ringere, og selvom jeg muligvis endnu kunde se at gjöre en radering, så er det vist galt at byde dem det. Dertil kommer, at det er vanskeligt at gjöre en radering, når man ikke af og Til kan få et prövetryk af den. Ellers havde jeg såmænd gærne prövet derpå, her er f.eks. herlige lunde af gamle kastani Træer, som udmærket duede Til det brug.
Nå! Vi har det godt. Hjalte har nok ligget nogle dage, enten det nu var fordi han kom ud i den eneste blæsevejrsdag vi har haft hernede, eller det er noget forkölelses smitte han har fået, men nu er han da oppe igen, og vejret er dejligt. Det fryser om natten og i skyggen bliver rimen liggende hele dagen, men i solen er det dejlig varmt, så jeg midt på dagen kan sidde og male uden overtöj på, og nu har vi i lang Tid haft skyfri himmel, så vi ynker jo Jer hjemme, som sidder stikkende i mörket.
Jeg har været et par bjergture, siden jeg sidst skrev. Först med Prof. Vinay, Steemann og Ingeborg på det bjerg vi har lige for os. Der
-4-
kom vi ikke over skovgrænsen og så kun Til fjerne bjærge i syd, men der var smukt nok, og navnlig var det stolt at se ned på Posletten, som lå mörk violetbrun under os, det var gråvejr (mest) og der var ikke Tåger over sletten, som der næsten altid er. Så har jeg senere været med Steemann på Vandalino. Det ligger på samme side dalen, som vi bor, og det er det bjerg, som dominerer på det kort, jeg sendte Til födselsdagen. Det var jo dobbelt så höjt, og vi brugte også næsten hele dagen, men det blev nu lidt flovt for mig, for da jeg var ganske nær Toppen, og det begyndte at blive noget brat på begge sider af mig, sådan næsten helt ned Til bunden af dalen, så begyndte jeg skam at blive svimmel, og måtte lade Steemann alene om æren af at have besteget Tinden. Derved gik jeg glip af den bedste udsigt mod Mont Viso og det alpeparti, men jeg havde vid udsigt mod nord, hvor især mont Rosa dominerede. Jeg så lavere nede fra Toppen, af mont Viso, det er det store bjerg i denne del af Alperne. Da jeg lå der oppe i sneen og ventede på Steemann, kröb der båden fen flue og en edderkop. Her er et basin ved en kilde, hvori der er de sorte salamander md de gule pletter, hörer de Itailien Til, eller mon de er satte deri.
-5-
Brev 38a
Jeg er nu bleven færdig med to billeder, men nu er også alt löv af kastanierne for længst. Jeg har måttet fantasere löv på de sidste, jeg malte. Det ene er en hyggelig græsskråning med Træer og et hus, og bliver ikke Til andet, end det det er. Det andet derimod, er et studie Til et billede, som jeg nu skal begynde på. Det er henad aften med violetlig blå og gyldne farver. En kilde i en kastanielund. Det er set ned ad så stejl en skråning, at jeg næsten ikke kunde sidde på den, og det er der naturligvis ingen som kan se, men i billedet laver jeg det også om, så den Tovlige synsvinkel bortfalder.
Så nu kom der gæster. Det er Enrico og Aldo Vinay, som skal drikke chokolade med i anledning af Irenes seksårs födselsdag. Tösen er skam et livstykke og Elise bliver også mere og mere lebendig, skönt hun er anderledes. Hun tripper nu godt afsted. Hun er den eneste, som ikke har fået sine stövler beslåede med drabelige söm Til bjergbestigninger. Mon jeg ikke kan få hjælp af jer, Til at få noget herned, Til at vise venlighed med mod Vinays Til Julen. Jeg Tænker mig nærmest, at en af de lange sönner kunne besörge det. Nemlig at gå op i ”Fremtidens” kontor, vist åbent fra 11 til 1?
-6-
og köbe 1 eksemplar af ”Thorbens datter og hendes faderbane” og et af St. Laurentius” (Povl Möller. Der medfölger et digt af Hejberg med Tegninger af Frölich). Og så også hos en boghandler köbe Morten Pontoppidans ”Odyssevs rejser” med mine Tegninger, og sende disse Tre Ting herned, i god Tid inden juleTravlheden. Jeg tænker, at de bedst går som to korsbånds forsendelser. Måske boghandleren kan besörge det hele sendt? Vil Du lægge ud for mig? Det er til Vinays Tre börn.
Jeg har ikke som I Tror ligget mere end den ene gang i begyndelsen af opholdet her. Det er meget glædeligt, at det er så godt med Eskil, at I tænker op skolegang. Herligt som Viggos auktion gik. Nu tænker han på en Italiens rejse.
Hermed to af Cathrines breve tilbage, Tak for lån. Jeg har for nylig endelig fået brev fra hende, födselsdagsbrev. Hun har jo ikke haft vor adr. Det var ikke Til at nå at få skrevet Til hende, för vi var i rolige forhold her, og min dårlighed overstået. Jeg sender Jer ikke det brev, der står ikke ret meget om dem selv, og det der står er så gammelt, da brevet er skrevet længe för hun af Agnete har fået vor adr.
Hilsen fra Ingeborg med Tak for Agnetes brev, hun
-7-
vilde gærne skrevet, men er Træt nu, og der kan vel heller ikke stå mere i brevet.
Mange hilsner Til alle fra farbror Niels.