Skovgaard
1896-02-11
Afsender
Agnete Skovgaard
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Agnete har travlt med visitter og besøg. Hun ser noget til Lorenz Frølich og Carl Nielsen.
Transskription
Mappe 53-70
11te 2. 1896
Min egen elskede Ven! Tak for Dit lange Brev igaar fra Civita og Brevkort i dag, det var saa morsomt at høre om Civita, og der var saadan en festlig Stemning over Dit Besøg der. Tak for den Kasse, du har sendt endnu er der ikke kommen Melding, men jeg har talt med Lemming, om hvordan jeg skulde klare den og han sagde som Du havde sagt lade Posten besørge det hele. Han havde selv modtaget Anmeldelse men endnu ikke Tingene du sendte til ham. Han var herhenne at hente den sorte Hyrderamme i dag. I Formiddag var ogsaa Catrine her hun meddelte at der maaske snart kom en Herre med Holten at se paa vores Hus om han vilde købe det, han var rig og havde tænkt sig at ofre en Del Penge paa en Villa, men
-2-
De lo som om kommer, Catrine sagde da jeg skulde ikke blive alt for rørt ved Tanken før jeg saa ham. C. læste dine breve til mig de lange. Faster var herovre igaar og Fader og Moder kom ogsaa om Formiddagen, det var en af disse for mig travle Dage hvor Børnene skal spadsere saa meget som mulig, helst noget Tøj luftes, og saa Visitter, men de gik meget godt. Signe kommer ikke ud, men de andre, Du skulde se Morten Christian hvor han ser prægtig ud, og saa i Dag har han en stor brun Bomuldstrøje paa og ligner ganske Dig paa Billedet, hvor Du bygger klodser, han har stort gult Haar, men det har jeg tænkt at klippe i dag, jeg har klippet Georgia i morges, nu er det nok bedst vi ser at komme ud i luften. Det er Vaskedag. Igaar aftes var vi til en smuk Koncert i Cæciliaforen.
-3-
Peter M. fulgte med, jeg gav mine andre Søstre Billerne til Prøven; paa Søndag skal jeg til Frølichs og paa Søndag til Thorvaldsens Ingrid til Fødselsdag.
Igaar Aftes da jeg skulde til Koncert bad Kristine om hun maatte gaa ud (hun har været ude flere Hverdage i denne Uge), men det nægtede jeg hende rigtignok, for jeg synes ikke det er hyggeligt at gaa bort, naar der kun er en af pigerne hos alle Børnene, vi har jo gjort det en enkelt Gang, jeg ved ikke (vi har jo ogsaa nægtet det sommetider) hvad Du siger dertil. Paa Søndag kommer jeg jo til at bede hende blive hjemme, men hun kan jo ogsaa gaa ud sammen med Marie næste Søndag eller faa en anden Dag i stedet Eftermiddag, Nå det har ikke anfægtet hende, hun bad om at gaa ud i dag og fik Lov.
Nu har jeg læst Faders og Moders Brevkort fra Dig, jeg tænker mig omtrent Du er i Grækenland i morgen Onsdag, men jeg regner for resten ikke godt. Carl Nielsens har ogsaa besøgt mig en Dag, fra alle skal jeg hilse, særlig fra P.T.K.
-4-
Det er Sengetid. Peter havde Snue og han gik i Seng, han fik lidt Antifebrin og hvis vejret ikke er godt i morgen lader jeg ham blive hjemme, det er vist Regnen i morges som har givet ham Snue, de mødte nemlig en Regnbyge ved Johannes Kirke.
Jeg fik klippet Joahn Thomas og Morten Kr. han har været ganske yndig i dag, han bliver voldsom livlig engang naar han bliver stor. Signe er en yndig Unge, saa tyk og stram men ikke altid lader hun mig sove, somme Dage er hun skikkelig, da Caroline sidst vilde tage hende om Natten afslog jeg det og Caroline indrømmede virkelig at hun var roligere naar jeg havde hende, end naar hun havde hende, men de to sidste nætter har hun været lidt utaalelig, ellers er der ikke noget, som forstyrrer mig. Der var saa dejligt i Haven jeg gik med Børnene dernede. Eline og Niels var fuldstændig forsvunden hos nogle Naboer, vi opgav at lede efter dem og saa kom de jo ogsaa til sidst.
Fru Høst kom igaar med Papir, har Du faaet mit Brev med hendes indeni. Hav det godt og Gud bevare dig. Hils Nielses meget. Din Kone



