1849-09-01

Til Frøken G: Schouw
Den Botaniske Have i
|betalt| Kjøbenhavn

1.st September 1849

Kjære Georgia! Jeg har i aften villet underholde mig med Dig, jeg har læst alle Dine Breve igjennem fra en Ende af, end ogsaa et Du skrev til mig paa Vognserup, det var ikke rigtig gjort, hvert Brev indeholder sin egen Stemning, disse mange Stemninger ere nu kjørte imellem |hverandre| [Overstreget: hinanden] hos mig, og har gjort mig næsten Stemningsløs; jeg havde dog saa meget at svare paa; helst vil jeg rigtig nok gjæmme det til Munden, men det var jo muligt at noget kunne glemmes.
At tale mere om Pengene havde jeg nok Lyst til, men det kan vi rolig gjemme.
Hvad Du skriver om fru Høyen, dertil vil jeg svare, det er nu en Egenskab hos hende, som vi to mangler, Krebs har den ogsaa i en forbavsende Grad, hos han, troer jeg drives af Lyst til at iagtage, til at samle Menneske Kendskab, det ligger jo Lægen meget nær; for hende, tror jeg, det i Grunden er Menneskekjærlighed, hun laver i det hele taget mere for Andre end for sig selv, men hun har en skarp Dømmekraft, hun forstaar godt at skjælne, derfor taler hun ikke sødt |[Overstreget: eller bryder| om Alle, som somme.
●2●
Jeg har nu [Overstreget: allerede] dog faaet noget gjort som kan bruges, og er ikke mere forknyt, dog, det har Du vel mærket af mine sidste Breve, det er nu ikke [Overstreget:et] enkelte [Overstreget:?] enestaaende Studi|er|, men jeg har faaet samlet til 2 Billeder, jeg mangler kun et Par til, saa kan jeg sige jeg er godt forberedt, dem vil jeg netop kunne faae i de Dage som ere tilbage, hvis Veiret ikke vil blive for galt, men det tuder rigtig nok noget slemt derude iaften; jeg længes efter at vise Dig disse Ting. - Jeg haaber at komme til Kbh: Fredag Aften med pakkeposten fra Stege, (hvis jeg ikke er galt underrettet,) hvis ikke paa Løverdag – Aften med Viktoria; Er Du saa god at lade min Portner dette vide, og bede ham at høre paa Posthuset, naar Pakkeposten fra Stege kommer, og om han da vil møde mig der, for at [Overstreget: hjælpe mig] tage sig af mit Tøi, for jeg havde Lyst til, strax at gaa hen, enten til Dig eller Høyens, [Overstreget: for ud] |og| drikke The, hvis det ikke bliver for silde. Jeg tænker til Høyens, det er jo Fredag |og [?de] gaar jo tidlig til Sengs|, Du kunne give ham et par Ord med, om hvilket jeg skal
●3●
gjøre; kommer jeg ikke, bed ham da at møde ved Dampskibet. Jeg har skrevet til Moder at vi kommer snart.
Søndag morgen. Lev vel G. Vi sees jo snart, jeg længes svært; jeg har hverken Tid eller Roe til at skrive mere, ei heller Stemning, for jeg kiger til Veiret, om hvorledes det vil bestemme sig, at jeg kan tage nogen Bestemmelse. Blæst er og bliver det, det maatte det helst lade være med, jeg har Brug for [Hul i papiret] Graaveir og Solskin, saa jeg er ikke saa meget vanskelig! Lev vel! min G, Hils alle, Du ved jo nok, det er umuligt at faa Plads til at opregne Dem, hils Jonna og tak for hendes venlige hilsen. Endnu engang Lev vel! min egen, Kjære, velsignede G.
Din egen
P. C. Skovgaard