Menu

Skovgaard

1890-09-12

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Joakim Skovgaard er ved at være færdig med de billeder han arbejder på under sit ophold i Tvååker. Han fortæller, at Niels arbejder på et portræt.

Transskription

Mappe 51 nr. 11

Østrøø 12 Sept 90

Fru Agnete Skovgaard

Rosenvængets Hovedvej 27

Kjøbenhavn

Danmark

Kjære Agnete!

Tak for Dine to breve, jeg fik dem begge i dag. Det første var jo meget rart, men det sidste tilfredstillede mig rigtignok mere, Tak for det Du. I morgen går det måske ingen anden post end ganske tidligt, derfor iler jeg med at sende Dig disse par ord inden jeg går til hvile efter en dags agerhønse jagt i Tvååker. Her er hyggeligt sammen med de andre, men hvor jeg dog nu længes. Det vigtigste er næsten gjort ved billederne, så er der blot noget tilbage, som også kan gjøres til næste år. Niels slider i portraittet, men er dog vist over det [?værste] I morgen skriver jeg rigtigt til Dig. God nat Du kjære Din Mand

Fakta

PDF
Brevkort
Sverige, Østrøø

Mappe 51 nr. 11