Menu

Skovgaard

1864-08-14

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Georgia Skovgaard fortæller, at der har været besøg på Nysø Gods af nogle officerer fra et regiment, som er udstationeret i nærheden. Hun skriver om at de snart rejser hjem - hun vil helst rejse over land, hvis vejret ikke er godt.

Transskription

14 August 1864

Til Hr. Professor Skovgaard

Gaardmand Peder Pedersen

Eskildstrup ved Kongskilde Mølle, pr. Sorø

Tak for Brevet. Joakim. Jeg fik ikke Tid til at Skrive.

Tak for Hilsenen. Niels.

Kjære Mand! Ja nu ved jeg igjen ikke hvad vi skriver men Søndag er det. I morgen skulde jeg med alle Børnene til Christinelund fra Morgenstunden af saa faar jeg ikke skrevet, derfor maa jeg gjøre det i aften, skjøndt jeg er søvnig og hellere gik i Seng, men reendt at lade være de kan jeg ikke nænne, netop i Dag da jeg har prøvet hvor haardt det er ikke at faa Brev, naar man har sikkert ventet det, jeg vil haabe det er det bedre Veir, der er skyld deri og ikke noget andet.

Her har da været Fremmede i dag og jeg er saa tom saa tom derefter, ja naturligvis ikke i Maven, der bliver godt fyldt, men hvor dog den aandelige Føde er sparsom!

Høyen saa saa sølle og saa spagfærdig ud

•2•

Her var rigtignok et par officerer af det regiment, som nu skal ligge her, men Politik og dertil regnes ogsaa alt hvad angaar Krigen, maa ikke berøres under Straf af [?] saa kan Du tænke Dig, hvor livligt Samtalen kan blive. Idet hele taget er det for resten godt, for ellers blev det vist snart alt for livligt saa det man kunde frygte for Haandgribeligheder. Naa! For resten har vi det godt, Drengene gaar nu begge i Vandet og derfor vilde jeg nok blive denne Uge med hernede; men jeg har det vel bedst i at vende Næsen hjemad, jeg begynder dog at blive lidt tung om hjertet og længes efter at være i mit Eget. Jeg har tænkt Mandag eller tirsdag, for jeg vil helstover Land, men hvis Du synes kan jeg jo bestemme

•3•

Tirsdag, og hvis Veiret saa skulde være saadan af en [?Hændelse] særdeles godt saa kan jeg jo tage til Søes, og hvis ikke saa til Lands, og saa maatte vi jo mødes Middagstoget i Ringsted, det kan vel ikke slaa til at vi kan mødes der med Dig?

Vi var i forgaars hos Lene og Cathrine gjorde naturligvis Lykke; Betty reiser da ind med os, jeg skal hilse Dig fra Dem, Lene havde gjerne havt Dig ned hos sig, ja det er jo ogsaa kun halvt, hvad det saa ogsaa er vi foretager os uden Dig.

God Nat! Nu kommer de Andre ogsaa op paa deres Værelser

Din G.

Fakta

PDF
Brev
Nysø

Mappe 6 nr. 35