1850-06-19

Mappe 5 nr. 5
Til Frøken G. Schouw.
Den botaniske Have i Kjøbenhavn.
Betalt.
Onsdag d. 19de Juni 1850

Tak for Dit Brev, min kjære Ven! Som jeg modtog i aften, det er morsomt! Vi har begge siddet og skrevet paa samme Tid, det er jo næsten en Samtale, kun Skade at vi ikke vidste det, ja, ja, vi kan dog næsten gjøre Regning paa, at den Anden tænker paa Én, mens man skriver, nu dog i aften ikke, Du sover vel, thi Kl. er 11, det er det samme, Du drømmer kanske om mig, jeg har ogsaa drømt en hel Del om Dig, at jeg saa Dig o.s.v. mere husker jeg nu ikke.
Det var jo baade noget Glædeligt og noget Bedrøveligt som Du fortalte mig, jeg kan godt forstaae, at Boisen er resigneret, men det er utilgiveligt af de Andre navnlig af den [?Garde], naar han ikke kan ofre sin Datter, kan jeg godt forstaae, at B ofrer sig selv for hans Skyld, at gjøre det for Konens Skyld var en Skam, en Mand kan elske sin Kone høit, uden at han behøver at føie hende i Urimeligheder, det bør han under ingen Omstændigheder gjøre, men dette er et eget Tilfælde, men det er ligefuldt rent galt, for det er meget mere end sig selv han ofrer, sin Livsopgave, den er dog til sidst mere end ogsaa end Konen, har jeg Ret? eller taler jeg nu skjændig, - jeg er lykkelig, g.! at jeg ved jeg faaer en fornuftig Kone (Kjærlighed har ikke gjort mig blind, jeg veed det er saa). Derfor behøver jeg ikke at tage til Kræfterne i den Henseende, derfor behøver jeg ikke at lave mig et Høisæde til at regjere fra, derfor kan
-2-
jeg trygt søge hvile ved Din Barm, Gud være lovet og Takket derfor! Nu god Nat, min Ven! Jeg er træt, det har været en god Dag i dag, jeg har arbeidet meget, gid Veiret maae nu blive staaende, - lev vel!
Den 20de God Aften, her er jeg igjen, det har været at Par deilige Dage vi nu har havt, navnlig i dag, jeg har ogsaa brugt mig kan Du troe. Igaar og i dag har jeg malet næsten hele Dagen, fra om Morgenen til om Aftenen Kl. 10 kun afbrudt af Middagsmaaltidet og den lange Vei, jeg har at gaae. Om Formiddagen maler jeg paa Sommerspiret (Du har vel faaet den lille Tegning) og om Aftenen mit Strandparti med Taleren, jeg er egentlig meget træt, men jeg er ogsaa meget fornøiet, jeg kan ikke lade være at prale lidt, men jeg skriver dog, egentlig for at meddele Dig min Glæde, jeg tror nok nu jeg kan skaffe nogle Billeder til veie af dette jeg nu har fat i.
Da jeg sad og malede ved Stranden i aftes, kom en Ræv gaaende rolig lige forbi mig. Den standsede nogle Gange og saa paa mig, den gik imellem mig og Vandet ikke længere fra mig end 8 Alen, da den var nær mig, nærmest standsede den og saa paa mig. Jeg kunde see den lige ind i de gule Øine (hvilken Forskel paa disse - Her er der en tegning af ræven paa Stranden – de Øine jeg pleier at see lige ind i). Nu vil jeg sige God Nat igjen, dette Brev skulde Du egentlig først have paa Løversdag, men Veiret er saa godt, jeg har saa travlt. Du finder Dig vel med Glæde i denne Opsættelse.
-3-
Løversdag Aften
Jeg havde næsten haabet at faae Brev i aften, jeg havde da maa jeg sige, ingen Aarsag, uden at jeg længtes saa meget ja, jeg længes rigtignok nu meget, nu nærmer Tiden sig jo, da vi kan vente at sees igjen, jeg længes ogsaa efter at vise Dig mine Arbeider, den sidste Uge har hjulpet godt, men jeg er grisk, jeg maae have mere, blot Veiret maa blive staaende et Paar Dage, 3 Dage som den igaar, saa maa Hans Peter gjerne faae den Regn, han længes saa haart til. Ja, 3 Dage som dem igaar, hvor var de dog deilig, lagde Du Mærke dertil, jeg troer næppe jeg har set en slig Farvepragt (Aftenen var ikke videre), Luften, Træerne, alle Planter og Baggrunden, kunde jeg blot blive ved at mindes det, Alting aandede, duftede og levede. Tænker Du mon paa at hilse Viktor fra mig i morgen. Det er jo da hans Fødselsdag?
Naar jeg tager herfra, agter jeg at besøge Cruusberg paa Veien, det vil tage et Par Dage, dersom der ingen Prindsesser er paa Nysøe, vil jeg ogsaa hilse paa Stampes, men det bliver blot en Visit, jeg skal nok lade Dig vide, naar Du ikke maae sende flere Breve hertil, hvor længe jeg endnu kommer tilat bliver her, kan jeg umulig vide. Vil Du ikke, kjære g. kjøbe til mig og sende mig med Posten, saa snart Du kan, gl. Grundtvigs kæmpeviser og Plougs Slag ved Fredrits, Provstens kjender ikke disse Ting, jeg vil forære dem den. Lev vel min egen Ven og hils Alle fra Din Ven P.

Seddel inden i Brevet
Søndag) Nu kom Dit Brev, Tak min Ven det var ypperligt med den nye Hat og Kjole, jeg har just sinde at male Dig paa det Billede Du synes bedst om, her i Forgrunden, men jeg var lidt i Forlegenhed med Din lette Sommerkjole, men en brun vil staae deilig mod Taleren og det grønne. Naar Du sender Bogen maa Du gjerne sende Farver med.

Din P.