1862-08-22

Mappe 5

Brev nr. 52

Potscherfstroom d. 22de August 1862

Kjære G! Nu er jeg paa Tilbagetouren fra vor Jagtexpedition; det Nordligste vi vare, var ved Limpopoen omtrent ved Vendekredsen. Vi havde desto værre kun kort Tid til at blive i de gode Jagtegne; tji den hede Aarstid staaer for Døren og i den er det forbundet med mange Vanskeligheder at reise der, Oxerne og Hestene blive syge |og dø| naar de ikke ere vandte til Klimaet o.s.v. Desuden kan vi ikke godt blive længere her i Africa, dersom vi skal naa at komme Jorden rundt i den paatænkte Tid.

●2●

Efter nu at have reist omtrent et halvt Aar her i Africa er det sørgeligt at komme til det Resultat at man burde have begyndt sin Reise der hvor vi ende den nemlig i Natal. Havde vi begyndt der kunde vi paa 3 Maaneder naaet op til Nyami Søen; hvilket naturligvis vilde have været langt interessantere, og lige saa let kunde lade sig gjøre som den Tour vi have gjort. Klimaet er sundt, Reisemaaden beqvem, naar man blot har Tiden for sig. Befolkningen sikker og fredelig at reise iblandt, og de vilde Dyr,

●3●

ikke nær saa vilde, som man troer hjemme, og ganske uskadelige naar man lader dem i Fred. Vi fik vore Oplysninger, om hvor man bedst kunde reise, i Cape Town, hvor de i Forbigaaende sagt ikke vide stort meer om Reiser i Africa end vi vide hjemme, og efter deres Beskrivelser [overstreget: der] var en saadan Tour som vi nu have gjort, et saa eventyrligt Foretagende, saa vi i Grunden slet ikke havde til Hensigt at gaa saa nordligt; men lidt efter lidt lærte vi at det ikke alene var gjørligt; men endogsaa den simpleste Sag af Verden, som for os er løben af uden

●4●

Vanskeligheder som ere værd at nævne. Man tænker sig hjemme, idet mindste gjorde jeg det, Africa som en Sandørken med en Oase hist og her; og en Reise i Africa tænker man sig bestaaende af afvexlende Tørst, Sult og Hede. Sult har jeg aldrig lidt af her, Tørst heller ikke, somme Dage har der ikke været Vand nok til at vaske sig i, naa saa har man til Gjengjeld en anden Dag havt en dyb Flod til at bade i, og Hede kan jeg aldeles ikke tale med om, thi det eneste vi have lidt af paa Touren er Kulde.

●5●

Du seer altsaa at Reisen i Africa er den simpleste Ting af Verden og kan gjøres med samme Sikkerhed som i Europa. Imidlertid have vi dog havt ret godt Udbytte af vor Tour. Siden jeg skrev Dig til sidst have vi været oppe i, hvad de her kalde Bushen. Vi toge til Limpopoen, som her kaldes Crocodilefloden, og hvor der er meget Vildt og stort Vildt. Jeg har jaget Bøfler og det sorte Næsehorn, de to Dyr som af Africas Jægere ansees for de farligste Dyr at jage, da de undertiden angribe uden at være angrebne først, de staa bag Buske og styrte ud paa Jægeren; dem vi havde at gjøre med vare

●6●

imidlertid ganske som alt andet Vildt, de løb og vi rede efter dem og skjød, og saa faldt de, det vil sige nogle af dem, ikke alle, dertil vare de for mange. Dernæst har jeg jaget Girafen, (og kan nu forsikkre Skovgaard om at de have Klove og ikke Hove) og en morsommere Jagt har jeg ikke længe været med til. At skyde dem er ikke Pointet i Tingen; men det morsomme ved Sagen er at ridde dem ind, og et vildere Ridt har jeg aldrig været med til, ikke fordi det vare saa saa længe 10 Minutter høiest et Quarter vil afgjøre Tingen, men i den Tid maa Hestene hal ud alt hvad de formaa, og

●7●

det maa være gode Heste; og Jagten vilde endnu være Intet dersom den ikke fandt Sted imellem Buskene, som paa sine Steder staa meget tæt, og alle ere tæt besatte med Torne, nogle have 3 a 4 Tommer lange Sylespidse Torne, andre ere tæt besatte med smaa skarpe Kroge og atter andre have begge dele; dette tilsammen gjøre naturlig, at i Reglen Klæderne og undertiden Rytteren bliver hængende i en Busk. Har man først [overstreget:?] indhentet Dyret kan man næsten sætte Bøssepiben lige til det og skyde.

Elephanter saa vi Spor af de havde været der for kort siden; men de mange Jægere som der færdes om Vinteren havde drevet dem bort.

●8●

Mange ny Arter af Antiloper saa vi naturligvis ogsaa. Den Uendelighed af forskjellige Arter baade af Dyr og Fugle, som her findes, skal man søge længe inden man finder Mage til; af Antiloper har jeg allerede seet 15 Arter, af Hønsefugle har jeg seet 18 Arter. Høgeslægten er varieret i det uendelige og kommer man til en lille Sø eller Mose seer man en utrolig Masse af Sump og Svømmefugle, med de snurrigste Former og Farver. Endvidre have vi fundet Strudsæg og jeg kan forsikkre Dig om at Røræg eller Omelet lavet af disse er meget delicat.

Vort Ophold i Bushene var ganske romantisk. Vognen stod tæt ved Floden under et storkronet Træ,

●9●

rundt om Vognen var lavet et Gjærde af tornede Buske, og inden for det sade vi om Aftenen ved at stort Baal, sammen med vore Oxer, Heste, Hunde, vore faste Folk og omtrent en Snees Kaffere, som vare med for at vise os Vildt samt Vei; til Gjengjeld for hvilket de fik det Vildt vi ikke selv kunde spise. Det var snurrige Folk, godmodige og altid i godt Humør, fik de intet Vildt vare de slunkne og [overstreget: ikke] sov meget; skjød man saa noget til dem, sade de hele Dagen om Ilden og aade til de bliv ganske tykmavede; Kjød har samme Indflydelse paa dem som Spiritus, paa andre, de snakkede, sang og lo den hele Nat igjennem. De ere udmærkede Fodgjængere, kunne løbe den hele Dag igjennem bag Hesten, ridder man rask til, blive de naturligvis

●10●

bag efter; men naa Een dog snart efter at man |har| sagtnet Farten. De ere alle store Børn, faa de et Speil i Haanden staa de med synligt Velbehag malet i deres Ansigter og betragte dem selv hele Dagen igjennem. En Dag havde vor Tjener fra Cape Town, som mellem Kafferne er næsten en hvid Mand, faaet alle Kafferne sammen og raget den smule Duun de havde paa Hagen af dem og nu vare de alle henrykte, nogle havde beholdt [?], andre havde ladet Bakkenbarterne staa o.s.v. de kom alle hen til os, og leende som Børn, viste de os [overstreget:?], hvor smukke de vare blevne. Deres Dragt er naturligvis noget luftig, at Skind om Skuldrene, og intet vidre. Men de ere alle pyntede med Perler, Fjedre o.s.v., hvilket klæder dem ret godt. Een af dem, meget ung,

●11●

havde, da han ingen Skjæg |selv| havde, lavet sig et af Quagamake, han tog det kun paa ved høitidelige Leiligheder, og jeg har en stærk Mistanke om at |det generede| ham i høi Grad, i det mindste satte han et meget ynkeligt Ansigt op; men bar dog sine Lidelser som en Mand. Jeg tro alle Kafferne som een Mand, i høi Grad misundte mig mit store Vildmandsskjæg, i det mindste kastede de alle beundrende Blikke til det. Deres Færdighed i at sætte Kjød til Livs er beundringsværdig, de holde ikke op saa længe der er noget, og alt af Vildtet bruges, Maveskindet, Tarmene ja selv Tarmenes Indhold, jeg saa dem en Dag lave nogle smaa flade Kager af det Indvendige af Rhinoserostarme, som de tørrede i Solen, jeg spurgte om deres Anvendelse, de bruger dem til |at| rive sammen med blaat Glimmersand, som de derpaa strø i Haaret paa de unge Piger. Tilsidst bleve alle ganske syge af det meget friske Kjød de aade,

●12●

og matte, naar vi var paa Jagt, hvert Øieblik gaa for dem selv. Nu begynder Foraaret her nede, det er omtrent som hjemme; Apricos og Mandeltræerne blomstre, Piletræerne skyde friske Skud, og een Dag er det mildt og yndigt Veir, den næste blæser det og er hundekoldt. Vi stopper her i Byen, fra hvilken jeg allerede engang har skrevet Dig til, for at expedere Posten, og gaa om et Par Dage til Natal hvilket vil tage os omtrent en Maaned. Derfra gaa vi enten tilsøs tilbage til Cape Town, eller tillands med en Hestevogn gjennem Cape Colonien, langs Kysten, hvilket skal være en smuk Tour; jeg er bange vi ikke faa Tid til det Sidste, det beroer paa naar der afgaar Leilighed til Australien, hvorhen vi gaa herfra. At besøge Madagaskar og Java maa vi opgive (vi havde oprindelig den Plan) da vi have bleven her saa længe; men bedre at se færre Lande grundigt, end mange flygtigt. Min Hilsen til Alle Dine og gode Venner fra Din hengivne Broder.

|Jeg længes meget efter at faa Brev; men faaer först Post i Natal.|