1875-11-18

Mappe 9 nr. 40

Viborg 18/11 75

Atten Gulerødder atten, længe leve den bit Skovgaard, hvis Pruus blev tændt den selvsamme Dag som Lyset blev tændt for ham, ja unge Mand de blev født, til den jammerlige Verden, hvor der ikke er andet end Ærgrelser lige fra først til sidst, lyt til en erfaren Vens Raad og vogt Dem for Verdens Fristelser, især hvis den en varm Sommerdage skulle møde Dem i Skikkelse af ½ [?Baier], drik den ikke idet mindste ikke alene, nei de maa altid lade den eskortere af 1 a 2 [?] som saadan [?] jeg nok anbefale den, men der maa ikke drikkes over 20 om Dagen, drikker de over det opgivne Antal vil jeg ikke svare for at de jo endte Deres Dage i [?Dimme Lim]. En forfærdelig kjedelig indledning, hvis den skulle kjede Dem altfor meget spring den over eller læs den naar de ligger i Sengen og ikke kan fal- •2• de i Søvn. Men hvad tænker jeg paa, modtag min hjerteligste Lykønskning i Anledning af deres Fødselsdag, gid Lykken maa regne ned paa Dem i Strømme, Ak, hør min Bøn i Guder, lad den strømme ned over ham i saa fuldt Maal, at han ikke staar tilbage for den gamle afdankede Habit, han efterlod sig i Viborg Domkirkes Tegnekontor, det var en lækker Dragt, Skjønhedens Gudinde havde overdrysset den med de deiligste Farver, man kunne sku ikke sige andet end den gjorde et meget oplivende Intryk, men hvor længe varede det at jeg kunne glæde min Øine ved Beskuelsen af hin skjøne Klædning, nei der var nok andres der syntes ligesaa godt om den som jeg. Jørgensen kommer en Dag nok saa høitideligt ind paa Kontoret og spørger om han maatte faa den omendskjønt det gjorde mig umaadeligt ondt at skulle af med den overlod jeg ham [?den], paa den utrykkelige Betingelse at han ikke maatte koge Suppe paa den, der kunne jo •3•være giftige Farver [?ert] som ikke ere gode for den menneskelige Konstitution, det lovede han og hele Vrøvlet; nu gaar der kleine Frederik og slider Stumperne, den har ikke mere de smukke Farver, der er kommen andre i stedet, som have en umanerlig styg Lugt ved sig. Huen er det eneste jeg ikke er kommen af med, det var saamen en ren Barmhjertighedsgjærning at ofre den til en af de stakkels Apostle i Kuplen, ak ja [?de] skulle blot se hvilken Forandring der er foregaaet med dem i Efteraaret, da de var her saa de alle saa livsglade og velnærede ud, men nu, ja det er et sørgeligt Syn at se sine Medmennesker lide det er formodentlig [?] eller Koldbrand jo det er nok det sidste, [?Tæerne] begynder [?alleres] saa smaat at falde af, men det er nu heller ikke saa underligt da de jo staa i et helt Morads, hvem Pokker kunne holde det ud. Tegningerne •4• til Hvælvingerne er sporløst forsvundet, gjør mig den Tjeneste at gjennemse deres Papirer om De ikke af en Feiltagelse skulle have faaet dem med til Kjøbenhavn. Nu faar De nøies for denne Gang, hils Laubs fra mig. Levvel vi ses forhaabentlig til Jul.

Deres

Henrik Gerner

Undskyld Skriften

Jeg have meget travlt

Ho Ho Ho Ho Ho Ho . . . . . .