1900-06-15

Mappe 43 brev 51

Viborg 15-6- 1900

Kjære Hans Nicolai! Da jeg i dag gik hjem fra mit arbejde, faldt mig i tanke, at snart Din festdag er inde. Datoen husker jeg ej, men tænkte at sende Agnete tusinder hilsner til dig og ønsker i mængde. Ikke jeg nåde det vist før brev jeg fik, at på søndag fylder Du år og har venner forsamlet hos Dig.
Selv Du tage imod da de ønsker jeg frembær, Alt godt Dig times og glæder i rundelig mængde, sundhed for Dig Cathrine og stamherren Åge, kælderen fyldes med god vin for atter at tømmes, automaterne skaffe Dig guld af småmynt tilhobe, ikke Du slide Dig op men hvil Dig i ro hos Din hustru, dette er næsten et påbud, Du lytte til rådet. Når nu jeg ønsker Dig alt hvad Dit hjærte begærer føjer jeg tusinde tak til
-2-
for gæstfrihed imod mine, godt det gjør at modtage hjælp af venlige venner.
Her vi arbejde stødt i højenloftssvalen mens omkring os alting gnistret af solskin, gnistert for nu i dag har det regnet en smule. Før vi i middags på arbejde gik vi gjorde en runde op de prægtige hingste at se som samlede være til kåring oppe på fælleden rundt de førtes af svend eller holdtes på standplads. Pragtfulde brune og sorte og lyse med rejsning meste de mindet om Frölichs fnysende gangere hvor de rides af Asger Ryg eller Rolf hvor han sår sin guldsæd på volden, en havde halen flettet i to som ungpiger nu bærer håret, en var brun, så mørk som den mørke kastanie, manke og hale som lysen silke, den næsten slæbte på jorden. Jyden så
-3-
på forretningen kun og ænsede skønheden lidet. Set os mætte på dyr vi gik til vort arbejde blandt engel. Alle dog ikke de vingede væsener afbillede, Mielche maled en gammel jøde der jages af templet, Larsen en anden ved siden af Herren der helbreder kvinden, Jairus var det måske med det sorgbekymrede åsyn, Vedel gav englene ermer så lette som silke der krymper, Rudolf malede klipper og jord og Åge rensede potter. Selv jeg maled en dreng der møder Herren i porten, Larsen ham havde begyndt, sådan vi hjælper hinanden.
Om et par dage vi prøve skal at rulle stilladset, så får vi se om det dur alt hvad vi har malet. Da vi kom hjem og fik spist skulde Mielche læse Odyssen, men han var træt og jeg måtte træde i hans sted. Tak nu Agnete for brevet og trøst min bekymrede mage, sig at vi
-4-
æder som vi blev betalt og ei som vi må betale. Bedste sager vi får som gløder på tungen, salaten vi vendte i olie og spiste til noget opvarmet skilpade [?raggu] jeg tror men godt det smagte til aften, senere bødes der tykmælk, men ej jeg formåede mere. Ej hun bekymre sig må thi vel hun må vide ikke jeg tykmælk lar stå mens rum jeg har til en smule. Hils nu også Cathrine så meget og Åge og Peter, det er en fryd at høre at alt står vel til, blot min Madam kunde sove så vel som I andre.

Nu lever vel, Eders hengivne
Joakim Skovgaard