Menu

Skovgaard

1866-09-04

Modtager

P.C. Skovgaard

Dokumentindhold

Georgia Skovgaard glæder sig på Å.C. Skovgaards vegne over at han er på rejse, men ser frem til at han kommer hjem.

Transskription

Mappe 4 brev nr. 22

Til

Professor Skovgaard

Iselinge

Vordingborg

Den 4.de Sept. 1866

Kjære Mand!

Det forrige Brev var bare Forretninger, saa jeg havde betænkt at skrive lidt ”Følelse” i dag, selv om jeg ikke havde faaet Brev fra Dig. Jeg har jo nok tænkt, at Du ikke havde det videre godt. Du saae saa daarlig ud, da jeg reiste, og derfor har jeg heller ikke taget mig det videre nær, at Veiret er saa ustadigt naar Du bare selv ogsaa vil lade fem være lige og hvile dig og gasse Dig lidt, kunde Du bedre, naar Du var hjemmefra, for her staaer for meget og minder, men ude der er da kun det Ene, der skal gjøres, og bliver det ikke gjort nu, saa giver det sig nok en anden gang, eller paa en anden Maade, saa Du maae endelig

-2-

ikke slide i det, men være sød og komme lidt friskere hjem, end Du reiste ud. Vi har det alle sammen meget godt, saa naar jeg bare veed, at Du ogsaa har det godt, saa kan jeg godt undvære Dig, men det er maaske ogsaa fordi jeg veed, Du skal være hjemme paa Mandag senest, saa jeg har saavidt Mennesker kan sige det, et bestemt Maal at see hen til.

Rump var her igaar, Stakkel! han var blevet skuffet, Lægerne vil ikke endnu slippe ham ud, det var lidt svært, men han saae saa taalmodig ud; jeg sagde han kunde nok træffe Dig paa Mandag Aften.

Rasmussen var her ogsaa igaar, han vilde gjerne have lavet en [?], men jeg vidste ikke hvor jeg kunde finde nogen til ham. Saa var Faster her da, men for resten gjorde jeg ingen Stads af Dagen, inden i mit Hjærte, hvor den jeg alle Dage, jeg har levet med Dig, seer svimlende deilige ud, saa, men ogsaa det Onde tidt vil have Tag i os, saa har dog Guds Naade været over os, saa vi med hans Hjælp har kunnet sige ”Pak Dig Satan!” og saa langt der endnu er tilbage, saa føler jeg dog, at Kjærligheden, Guds Kjærligheden voxer i mig, og ogsaa i Dig, saa vi i Sandhed har fulgtes ad og været hinandens Medhjælp. Gud lade det saadan vedvare, saa vi engang kan skilles med Fred og Glæde i det sikkre Haab, at vi i Evighed skal lovsynge Herren sammen, ja sammen med hele hans Menighed.

Gud velsigne og bevare Dig i Jesu Navn.

Din Georgia

Fakta

PDF
Brev
København
Iselingen

Mappe 4 nr. 22